Silkeborg IF er ramt af nye problemer i midterforsvaret.
Alexander Busch har fået scannet sin ene ankel, og undersøgelsen betyder nu endnu en pause for den hårdt prøvede forsvarsspiller.
Ifølge cheftræner Kent Nielsen venter der et mindre indgreb, som forventes at holde Busch ude i seks-otte uger.
“Alexander skal igennem et mindre indgreb. Lidt afhængig af, hvad det viser, må vi nok forvente en pause på seks-otte uger. Ja, det er længe,” siger Kent Nielsen til Sportsilkeborg.dk
Busch har været hårdt ramt af skader gennem de seneste to år, og med en kort forårssæson risikerer en stor del af foråret nu at gå tabt.
Situationen efterlader samtidig Silkeborg med begrænsede muligheder centralt i forsvaret, hvor kun Pedro Ganchas og Robin Østrøm aktuelt står tilbage som etablerede navne. Alexander Priesborg Madsen gør dog store fremskridt til træningen.
Tobias Slotsager (nuværende Hellas Verona) spøger stadig i kulissen, men kun som en eventuelt lejeaftale, som SIF4ever.dk tidligere har erfaret.
Senere i dag forventer SIF4ever.dk, at Adam Wikman bliver præsenteret på en lejeaftale med købsoption, hvis han består lægetjekket, dermed er han klar til at komme i aktion i morgen imod Thisted.
Foto: Ulla Myrhøj













