Silkeborg IF ser ud til at have sikret sig en ny forstærkning i vinterens transfervindue.

Ifølge svenske Expressen er Silkeborg blevet enige med IK Sirius om en lejeaftale for Adam Wikman, der løber frem til sommer. Aftalen indeholder samtidig en købsoption, som kan gøre opholdet permanent.

Dermed er Silkeborg tæt på at komme i hus med et af de transfermål, klubben har arbejdet på i dette transfervindue, hvor der har været fokus på at hente flere forstærkninger til truppen.

Svensk anfører på vej til Søhøjlandet

Tipsbladet kan desuden afsløre, at den 22-årige midtbanespiller allerede støder til sit nye hold fredag. Wikman har været en markant profil i IK Sirius, hvor han i en ung alder har båret anførerbindet i Allsvenskan.

Den centrale midtbanespiller har spillet hele sin seniorkarriere i IK Sirius, og skiftet til Silkeborg bliver dermed hans første ophold uden for Sverige. Han har også tidligere været udtaget til Sveriges U20-landshold.

Første skridt i vinterens transfervindue

Med tilgangen af Adam Wikman ser Silkeborg IF ud til for alvor at være kommet ud af starthullerne i vinterens transfervindue. Lejeaftalen med købsoption giver klubben mulighed for at se svenskeren an i Superligaen, før der eventuelt træffes beslutning om en permanent aftale.

Silkeborg har endnu ikke officielt bekræftet handlen, men meget tyder på, at præsentationen blot er et spørgsmål om tid.

Adam Wikman kan få debut i morgen, når SIF inviterer til gratis fodbold på Jysk Park imod Thisted FC.

Dermed kan Adam Wikman potentielt skifte klub og få sin første smagsprøve på livet i Silkeborg mod netop IK Sirius i generalprøven før sæsonstart.

IK Sirius har kontrakt med Adam Wikman til udgangen af 2029.

Foto: Martin Gjøl

, ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Om nyhederne

SIF4ever.dk er et fanmedie skabt af fans – for fans. Her finder du nyheder, interviews, analyser og debat om Silkeborg IF. Vi skriver med hjertet på tribunen og passionen i blodet. Målet er at samle SIF-fans om fællesskabet og kærligheden til klubben. Vi dækker alt fra kampene på JYSK Park til historierne bag kulissen. SIF4ever.dk er stedet, hvor fansenes stemme bliver hørt.

Tags

Sociale medier

Galleri