Når Silkeborg IF tager imod FC København, kan de røde sikre overlevelse i 3F Superligaen.
Forsvarsspilleren, Robin ØStrøm, er tilbage efter at have afsonet karantæne i den dramatiske 3-2-sejr over OB, og dermed får Kent Nielsen igen en vigtig profil til rådighed før sæsonens måske største kamp.
SIF har selv skæbnen i egne hænder. En sejr over FC København vil nemlig sikre endnu en sæson i Superligaen, uanset hvordan det går i de øvrige kampe. Samtidig jagter silkeborgenserne revanche efter det voldsomme 0-7-nederlag i Parken tidligere på foråret.
Robin Østrøm mener dog, at holdet står et helt andet sted nu.
“Selvfølgelig spiller det en rolle, at vi nu møder dem på hjemmebane. Men jeg føler også, at vi står et andet sted, end da vi sidst mødte dem i Parken,” lød det tidligere på ugen fra Robin Østrøm til SilkeborgIF.com
SIF-truppen tæller 21 spillere, og i forhold til kampen mod OB er Østrøm tilbage, mens Bastian Holm er udtaget som backup på målmandsposten.
Truppen mod FC København:
Nicolai Larsen
Aske Andresen
Bastian Holm
Jens Martin Gammelby
Simon Stüker
Robin Østrøm
Melker Jonsson
Pedro Ganchas
Alexander Priesborg Madsen
David Stojanovic
Adam Wikman
Mads Larsen
Julius Lorents
Villads Westh
William Kirk
Sofus Berger
Callum McCowatt
Rami Al Hajj
Oliver Ross
Alexander Simmelhack
Tonni Adamsen
Der er lagt op til et flot fremmøde på JYSK park søndag eftermiddag, hvor interessen for kampen har været god de seneste dage.
Foto: Ulla Myrhøj













