SIF har fået en ny mand til defensiven, og i det nye afsnit af Søhøjlandets Stemmer ser vi nærmere på Maël de Gevigney og nederlaget i Farum. Hvad kan franskmanden tilføre – og hvor bekymrende var de mange FCN-chancer?
Redaktionen har været tålmodig og ventet en ekstra dag, og det betyder, at vi nåede at få præsentationen af SIF’s nye midterforsvarer, Maël de Gevigney, med i denne uges afsnit.
Vi ser nærmere på franskmanden og på, hvilken type spiller SIF har hentet. Forhåbentlig kan han være med til at styrke et forsvar, der tillod en del chancer mod FC Nordsjælland.
Senere i denne uge kan du læse SIF4ever.dk’s eksklusive interview med Maël de Gevigney.
Aske Andresen stod endnu en god kamp, men presset mod SIF-målet blev til sidst for stort, og dermed måtte Silkeborg rejse hjem med sæsonens andet nederlag. Isoleret set er et nederlag i Farum dog næppe nogen katastrofe, men hvad kan vi tage med os fra kampen?
Vi har selvfølgelig også vores faste quizformat ’10 spørgsmål til 10’eren’ med.
Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen













