Den 15-årige målmand, Anton Hangaard Jul, underskriver en traineekontrakt med klubben for at optimere mulighederne for udvikling.

Til hverdag befinder han sig på gangene på Sølystskolen, men nu kan han også bryste sig med at være på traineekontrakt i Silkeborg IF. Den næsten 2 meter høje målmand har ifølge klubben, hvad det kræver for at kunne blive en topmålmand.

”Som man kan se på billederne, så har Anton den fordel, at man ikke er i tvivl om hvorvidt han bliver høj nok til at kunne blive top målmand – for det er han allerede. Udover at være velvoksen, så besidder Anton et fint mindset og mod”, siger talentchef, Peter Hansen til SilkeborgIF.com

”Det kræver stort flid og vedholdenhed for at komme til tops – og der er Anton godt på vej. Der er mange ting som stadig skal læres og øves – det er her hvor blandt andet modet er vigtig. Som keeper er du udsat – og det gælder om at komme hurtigt videre fra aktion til aktion og turde sætte sig selv på spil”, tilføjer han.

I en tid, hvor snakken om salgsemner fylder meget, må det siges at være positivt at se en af de lokale drenge kommer på kontrakt med klubben. Anton Hangaard Jul har tidligere været målmand i samarbejdsklubben ØBG Silkeborg.

Spørger man selv den talentfulde målmand, er han ikke i tvivl om, hvad hans styrker er.

”Det er mit redningsspil. Jeg har en stor rækkevidde med et godt vingefang, der gør, jeg tager flere og sværere bolde. Men også mit spil med fødderne. Første arbejdsdag er i morgen. Jeg glæder mig til at blive ved med at gøre dét, jeg altid har gjort og udvikle mig mere og mere for hver dag, der går. Jeg vil arbejde hårdt,” siger Anton til SilkeborgIF.com.

, ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Om nyhederne

SIF4ever.dk er et fanmedie skabt af fans – for fans. Her finder du nyheder, interviews, analyser og debat om Silkeborg IF. Vi skriver med hjertet på tribunen og passionen i blodet. Målet er at samle SIF-fans om fællesskabet og kærligheden til klubben. Vi dækker alt fra kampene på JYSK Park til historierne bag kulissen. SIF4ever.dk er stedet, hvor fansenes stemme bliver hørt.

Tags

Sociale medier

Galleri