Silkeborg IF Q fik lørdag spillet sæsonens første træningskamp, da holdet mødte ASA i Aarhus. Kampen endte med et nederlag på 1-6 (1-3), men trods cifrene var der flere positive takter at tage med videre for SIF Q.

Modstanderen ASA spiller til daglig i A-liga-kvalifikationen, mens SIF Q befinder sig i C-ligaen, og niveauforskellen var derfor kendt på forhånd. Samtidig var Silkeborg-holdet hårdt ramt af sygdom, hvilket gav plads til flere unge spillere fra U19-truppen.

Dea Knakkegaard, Sofie Madsen og Freja Nymark var alle med fra start, mens Laura Guld og Nynne Pedersen senere blev sendt på banen og fik værdifulde minutter mod stærk modstand.

“ASA er foran os og skal spille oprykningsspil til A-ligaen her i foråret. Så vi vidste godt, at vi ville blive udfordret, og vores kampfokus var også de faser, hvor specielt vores organiserede forsvarsspil var hovedtemaet. Vi har arbejdet rigtig hårdt på principper i ugen, og i store dele af kampen så det fornuftigt ud. Samtidig viste kampen også meget tydeligt, hvad vi skal arbejde videre med,” siger cheftræner Niklas Albech.

Kampen bød også på debut til Emmely Hougaard fra seniortruppen, som for nylig er kommet til fra AGF.

Trods ASA’s overtag viste SIF Q mod på bolden gennem hele kampen, og især i midten af anden halvleg fik Silkeborg-holdet et spillemæssigt overtag. Det blev også belønnet, da Fie Svendsen scorede SIF Q’s enlige mål i opgøret.

SIF Q kan dermed tage både værdifuld spilletid, erfaring og konkrete udviklingspunkter med videre fra den første test, inden forberedelserne frem mod turneringsstart fortsætter.

Kampfakta
ASA – SIF Q 6-1 (3-1)
Mål for SIF Q: Fie Svendsen

Startopstilling – SIF Q

Asta Riis – Dea Knakkegaard – Sille Gram-Juhl – Astrid With – Sofie Madsen – Marie Nielsen – Emilie Terp (anfører) – Freja Nymark – Mathilde Sofie Stærmose – Fie Birk Svendsen – Asta-Marie Uttrup Broe.

    Bænken:
    Emmely Hougaard – Laura Guldager – Nynne Marie Pedersen

    Trænerteam:
    Niklas Albech, Thomas Larsen, Niklas Skjødt, Peder Thomsen, Thomas Bay

    Foto: Philip Jørgensen



    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Søg

    Om nyhederne

    SIF4ever.dk er et fanmedie skabt af fans – for fans. Her finder du nyheder, interviews, analyser og debat om Silkeborg IF. Vi skriver med hjertet på tribunen og passionen i blodet. Målet er at samle SIF-fans om fællesskabet og kærligheden til klubben. Vi dækker alt fra kampene på JYSK Park til historierne bag kulissen. SIF4ever.dk er stedet, hvor fansenes stemme bliver hørt.

    Tags

    Sociale medier

    Galleri