Silkeborg IF har udtaget truppen til mandagens udekamp mod Sønderjyske i Haderslev. Robin Østrøm er tilbage efter karantæne, mens 21 spillere er med på bussen mod Sydbank Park.
Silkeborg IF har udtaget 21 spillere til mandagens Superliga-opgør ude mod Sønderjyske, og der er et comeback i truppen: Robin Østrøm er tilbage efter overstået karantæne. Den sidste spiller sorteres fra umiddelbart før kampstart.
Mandag aften går turen til Sydbank Park i Haderslev, hvor SIF jagter de første point i 2026. Der ventes også pæn opbakning på udebaneafsnittet, hvor stemningsbussen længe har været fyldt, og SIFosis også sender en bus afsted.
Llonel Montano og Julius Lorents ikke med i truppen
En bemærkelsesværdig detalje i den udtagne trup er, at Leonel Montano ikke er med i bussen til Haderslev.
Den unge back forventes at være på vej væk fra Silkeborg IF, hvor en udlejning til finske HJK Helsinki angiveligt er tæt på at falde på plads og forventes offentliggjort i starten af næste uge.
Dermed kan Montano have spillet sin sidste kamp for SIF i denne omgang, hvis aftalen falder endeligt på plads i de kommende dage.
Julius Lorents Nielsen er heller ikke udtaget til kampen, da han fik en bold i hovedet under søndagens træning.
Truppen mod Sønderjyske (21 spillere)
Målmænd:
- Nicolai Larsen
- Aske Andresen
Forsvar:
- Jens Martin Gammelby
- Alexander Priesborg Madsen
- Melker Jonsson
- Pedro Ganchas
- Simon Stüker
- Andreas Poulsen
- Robin Østrøm
Midtbane:
- Adam Wikman
- Mikkel Øxenberg
- Mads Larsen
- Villads Westh
- William Kirk
- Sofus Berger
- Callum McCowatt
- Rami Al Hajj
- Younes Bakiz
- Oliver Ross
Angreb:
- Alexander Simmelhack
- Tonni Adamsen
Kampfakta
Sønderjyske – Silkeborg IF
Mandag 16. februar 2026 kl. 19.00
Sydbank Park, Haderslev
Se masser af statistik forud for opgøret













