En ny omfattende analyse fra Rockwool Fonden viser markante forskelle på, hvor meget voldskriminaliteten stiger, når de forskellige Superliga-klubber spiller. Silkeborg IF befinder sig helt i den fredelige ende af opgørelsen.
Når et Superliga-hold spiller på hjemmebane, stiger antallet af rapporterede voldshændelser i kommunen i gennemsnit med 22 procent.
Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden, som har undersøgt Superliga-kampe fra sæsonen 2007/08 til 2023/24 og sammenholdt kampdagene med kriminalitetsdata fra 2008 til 2023.
De 22 procent kan umiddelbart lyde voldsomt, men i absolutte tal svarer det til 0,6 ekstra rapporterede voldshændelser pr. Superliga-kamp. Den store procentvise stigning hænger blandt andet sammen med, at antallet af voldshændelser på en almindelig dag som udgangspunkt er lavt.
SIF ligger i den fredelige ende
Det måske mest interessante set med Silkeborg-briller er de meget store forskelle mellem klubberne.
Rockwool Fonden har undersøgt ændringen i antallet af rapporterede voldshændelser på kampdage, hvor de enkelte klubber enten spiller hjemme eller ude.
Her skiller især F.C. København og Brøndby IF sig markant ud.
Når en af de to klubber er involveret, er der omkring 2,5 ekstra rapporterede voldshændelser i kommunen. Det er næsten fire gange så mange ekstra hændelser som ved den gennemsnitlige Superliga-kamp.
Silkeborg IF befinder sig derimod langt nede i opgørelsen. Figuren i analysen viser kun en ganske beskeden estimeret stigning i antallet af voldshændelser ved kampe, hvor SIF er involveret.
Ser man på forskernes beregning af den procentvise ændring, ligger estimatet for SIF ligeledes tæt på nul. Usikkerhedsintervallet går samtidig på begge sider af nul.
Det betyder, at analysen ikke finder en statistisk sikker stigning i voldskriminaliteten ved kampe, hvor Silkeborg IF er involveret.
Forskerne understreger dog, at der er betydelig statistisk usikkerhed forbundet med sammenligningen af de enkelte klubber, og at resultaterne derfor skal fortolkes med forsigtighed.
Ikke kun et spørgsmål om store stadioner
Man kunne umiddelbart forestille sig, at FCK og Brøndbys placering skyldes, at klubberne har langt flere tilskuere og spiller på nogle af landets største stadioner.
Men forskerne har også undersøgt klubbernes udekampe.
Her er F.C. København og Brøndby ligeledes de klubber, der er forbundet med de største stigninger i antallet af voldshændelser.
Dermed kan forskellene ifølge analysen ikke alene forklares med størrelsen på klubbernes hjemmebaner eller – for FCK’s vedkommende – at hjemmekampene bliver spillet i landets mest befolkningsrige kommune.
Forsker: Fodboldvold måske mindre problem end antaget
Selvom undersøgelsen finder en tydelig stigning i vold på kampdage, mener forskeren bag analysen, Mikkel Mertz, at tallene også bør sættes i perspektiv.
“Når tallene viser, at stigningen i vold på tværs af Superligaen er begrænset, tyder det på, at fodboldvold i Danmark måske ikke er så stort et problem, som det til tider bliver gjort til, og at det i høj grad skyldes enkelte hold og enkelte ekstreme episoder, men da vi taler om anmeldte voldsepisoder, kan der være et stort mørketal”, fortæller Mikkel Mertz.
Samlet vurderer Rockwool Fonden, at Superliga-kampene har medført mere end 1.800 ekstra voldshændelser fra 2008 til 2023 i de 21 kommuner, der havde et Superliga-hold i perioden.
Det svarer til omkring én procent af al rapporteret vold i de pågældende kommuner i perioden.
Volden topper omkring kampens afslutning
Analysen viser også, hvornår problemerne typisk opstår.
Stigningen i vold er særligt markant under og umiddelbart efter kampene. Omkring to timer efter kampstart er den rapporterede vold mere end 100 procent højere end forventet sammenlignet med tilsvarende tidspunkter uden en Superliga-hjemmekamp.
Samtidig stiger vold mod offentlig myndighed med 43 procent på dage med hjemmekamp.
Forskerne peger på, at det kan indikere, at en væsentlig del af volden er rettet mod politiet. De understreger dog også, at den større polititilstedeværelse omkring fodboldkampe kan betyde, at hændelser bliver registreret, som ellers ikke ville være blevet rapporteret.
Unge mænd står bag størstedelen
Analysen giver også et billede af, hvem der står bag den ekstra vold, der fører til sigtelser.
Stigningen er drevet af mænd, og især 18-24-årige mænd fylder i statistikken. Størstedelen af volden begås desuden af personer, der allerede har været sigtet for kriminalitet inden for de foregående fem år.
Omkring en tredjedel af volden begås dog af personer, der ikke har været sigtet for kriminalitet inden for de seneste fem år.
For Silkeborg IF tegner den omfattende analyse således et anderledes billede end for især FCK og Brøndby: SIF ligger i den lave ende af klubberne, og forskerne finder ikke en statistisk sikker stigning i voldskriminaliteten ved kampe, hvor Silkeborg IF er involveret.
