Afskeden mellem Nicolai Larsen og Silkeborg IF har ikke været uden frustrationer. Nu sætter den rutinerede målmand ord på forløbet – og han lægger ikke skjul på, at han mener, det kunne være håndteret bedre. Samtidig sender han en varm besked til SIF-fansene.
Nicolai Larsen nærmer sig afslutningen på sin tid i Silkeborg IF, og den rutinerede målmand lægger ikke skjul på, at han gerne havde set et andet forløb omkring sin afsked med klubben.
Selvom Larsen understreger, at han respekterer klubbens beslutning, sidder der stadig en følelse tilbage af, at processen kunne være håndteret bedre.
“Det er jo sådan, det er. Det er en hård branche, så jeg har stor respekt for, at man gør det. Og så synes jeg jo bare, at man kan holde fast i den beslutning, fordi det har aldrig handlet om kontrakt eller penge,” forklarer Nicolaj Larsen til Viasat Sport News.
Ifølge målmanden stoppede dialogen om fremtiden tidligt, og siden har der ikke været meget kontakt omkring situationen. Derfor fylder det heller ikke længere det samme hos den tidligere SIF-anfører, som tidligere på året åbent erkendte, at han var både skuffet og frustreret.
Samtidig fortæller Larsen, at han fortsat føler en stærk tilknytning til klubben og sagtens kan se sig selv vende tilbage til Silkeborg en dag, når spillerkarrieren er slut.
“Jeg synes godt, det kunne have været gjort bedre, og det er sådan set det.”
Trods uenigheder undervejs understreger Nicolai Larsen også, at begge parter fortsatte med at arbejde professionelt sammen, mens sæsonen kørte videre.
Målmanden har samtidig mærket en massiv opbakning fra fansene på sociale medier, hvor mange har udtrykt stor respekt for det, han har leveret gennem sine år i klubben. Den støtte betyder tydeligvis meget for den rutinerede keeper, som har været en af de helt store profiler i Silkeborgs seneste succesfulde periode.
Nicolaj Larsen fortsætter hos nedrykkerne Vejle Boldklub.
Foto: Ulla Myrhøj













