Silkeborg IF’s cheftræner Kent Nielsen satte sidste sommer sin underskrift på en kontraktforlængelse, der løber frem til sommeren 2028. Alligevel kommer den rutinerede træner med en opsigtsvækkende melding om sin fremtid i et interview med Campo.

Den 64-årige træner bliver i interviewet spurgt, om han stadig har motivationen til jobbet. Svaret er klart:

“Ja, det har jeg. Ellers havde jeg heller ikke forlænget. Der er et par år endnu, men jeg ved jo også godt, at det også snart går mod, at man ikke skal fortsætte – i hvert fald som cheftræner,” forklarer Kent Nielsen til Campo.dk.

Aftalen blev forlænget i sommeren 2025, men udtalelsen giver et indtryk af, at perioden frem mod 2028 kan blive hans sidste som cheftræner på højeste niveau.

“Der er lige et par år endnu, så der kan eventuelt have have ændret opfattelse, og det kan andre selvfølgelig også…” fastslår Kent Nielsen.

Udtalelserne falder i en periode, hvor Silkeborg IF har været genstand for debat både internt og eksternt.

Klubben har blandt andet valgt at blive hjemme i Danmark under vinterpausen i stedet for at tage på træningslejr, hvilket flere spillere ellers gerne havde set. Dermed har SIF som det eneste superligahold trænet i sne og kulde gennem hele opstarten.

Vision 2030 skaber uro i kulissen?

Klubben har samtidig præsenteret sin Vision 2030, hvor der lægges op til et endnu større fokus på udvikling af unge talenter. Kent Nielsen har dog understreget, at han fortsat stiller med det stærkeste hold fra kamp til kamp.

En af de faste profiler, Nicolai Larsen, ventes at forlade klubben til sommer, blandt andet som følge af den nye strategi, hvor flere yngre spillere skal have chancen, deriblandt målmand Aske Andresen.

Også offensivspilleren Callum McCowatt har skabt overskrifter, efter han offentligt kritiserede klubbens vision for at være uambitiøs, som Kent Madsen dog kalder en misforståelse. Samtidig har eksperter på Viasat peget på, at der kan være uro under overfladen i Silkeborg.

Midt i den debat står Kent Nielsen som en central figur, og hans seneste udtalelser kan blive tolket som begyndelsen på enden på en lang trænerkarriere på topniveau – dog først om et par år.

Se Kent Nielsens interview i videoen og hør, hvad han også siger om Nicolai Larsens situation.

,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Om nyhederne

SIF4ever.dk er et fanmedie skabt af fans – for fans. Her finder du nyheder, interviews, analyser og debat om Silkeborg IF. Vi skriver med hjertet på tribunen og passionen i blodet. Målet er at samle SIF-fans om fællesskabet og kærligheden til klubben. Vi dækker alt fra kampene på JYSK Park til historierne bag kulissen. SIF4ever.dk er stedet, hvor fansenes stemme bliver hørt.

Tags

Sociale medier

Galleri