3F Superligaen har sat navn på Månedens Hold for november, og det blev endnu en runde, hvor flere profiler fra ligaens formstærke mandskaber markerede sig tydeligt.
For Silkeborg IF er der især gode nyheder: Nicolai Larsen er udtaget som månedens målmand efter en række stærke præstationer mellem stængerne. Senest med sæsonens første clean sheet imod Randers FC.
Det er første gang i denne sæson, at Larsen tager plads på månedens hold – og udtagelsen falder naturligt sammen med, at SIF endelig fik lukket helt ned bagtil og noterede sæsonens første clean sheet mod Randers FC. En sikker og rolig præstation fra en keeper, der har fundet et stabilt niveau i en ellers defensivt udfordret efterårssæson.
Stærk SønderjyskE-dominans og Viborg-genvinding
Kigger man på resten af holdet, er der én klub, der for alvor springer i øjnene: SønderjyskE har hele tre spillere med: Mikkel Agger, Tobias Sommer og Crystal Ingason. Det fortæller historien om et mandskab, der har fået godt fat i efteråret og præsterer langt over forventning.
Viborg FF blander sig også flot med to spillere på holdet, hvor især Stipe Radic og Thomas Jørgensen har været afgørende for midtjydernes pointjagt.
Den tidligere SIF’er Rasmus Carstensn er også at finde på månedens hold.














