Onsdag den 25. februar klokken 16.00 bliver der skrevet et nyt kapitel i fanoplevelsen omkring Silkeborg IF.

Her tager borgmester Helle Gade (S) det første symbolske spadestik til klubbens nye fanzone foran JYSK park, og alle SIF-fans er inviteret med til markeringen.

Fire-fem millioner til ny fanoplevelse

Silkeborg IF investerer i omegnen af fire til fem millioner kroner i udvidelsen af fanzonen. Planen er, at området skal stå klar til sommer og den nye sæsons begyndelse.

Den nye fanzone kommer blandt andet til at indeholde:

  • Salgsbod
  • Ny toiletbygning
  • Overdækkede områder
  • Permanent scene

Adm. direktør i Silkeborg IF A/S, Kent Madsen, vil ved arrangementet fortælle mere om planerne og perspektiverne for det nye samlingspunkt foran stadion.

Illustrationer og visualiseringer: SilkeborgIF.com

Pølser, øl og autografer

SIF er vært for både mad og drikke på dagen. Silkeborg Slagteren ruller ind med pølsevogn, og der serveres øl og vand i området omkring den kommende fanzone.

Efter talerne vil fremmødte spillere skrive autografer i fanzonen.

Illustrationer og visualiseringer: SilkeborgIF.com

Program for onsdag 25. februar

  • 16.00: Pølser, øl og vand
  • 16.10: Første spadestik ved borgmester Helle Gade
  • 16.15: Tale ved adm. direktør Kent Madsen
  • 16.20: Tale ved borgmester Helle Gade
  • 16.30: Autografer fra fremmødte spillere
  • 17.00: Tak for i dag

Med investeringen i fanzonen tager Silkeborg IF endnu et skridt i retning af at styrke rammerne omkring kampene og fællesskabet på tribunerne.

Se mere på SilkeborgIF.com



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Om nyhederne

SIF4ever.dk er et fanmedie skabt af fans – for fans. Her finder du nyheder, interviews, analyser og debat om Silkeborg IF. Vi skriver med hjertet på tribunen og passionen i blodet. Målet er at samle SIF-fans om fællesskabet og kærligheden til klubben. Vi dækker alt fra kampene på JYSK Park til historierne bag kulissen. SIF4ever.dk er stedet, hvor fansenes stemme bliver hørt.

Tags

Sociale medier

Galleri