Silkeborg IF har 21 spillere med til fredagens udekamp mod Lyngby BK, og her er der godt nyt for Mikkel Øxenberg, der er tilbage efter en længere skadespause.
Fredag aften klokken 19.00 tager Silkeborg IF hul på 8. spillerunde i 3F Superligaen, når Morten Dahm Kjærgaards mandskab gæster Lyngby BK.
SIF har nu offentliggjort den 21 mand store trup til opgøret, og det mest bemærkelsesværdige navn er Mikkel Øxenberg.
Midtbanespilleren er nemlig tilbage i kamptruppen efter en længere skadespause og giver dermed cheftræner Morten Dahm Kjærgaard endnu en mulighed på midtbanen.
To spillere fortsat ude
Der er til gengæld ikke blevet plads til Kristian Bloch Bøgild, der ifølge Silkeborg IF sidder ude med en mindre skade.
Nyindkøbte Kristian Kirkegaard er heller ikke klar endnu og er fortsat ukampdygtig.
Younes Bakiz er naturligvis heller ikke blandt de 21 spillere. Offensivspilleren blev tidligere på ugen udlejet af Silkeborg IF.
SIF-truppen mod Lyngby BK
Målmænd:
Aske Andresen
Thomas Mikkelsen
Bastian Holm
Markspillere:
Alexander Priesborg Madsen
Pedro Ganchas
Robin Østrøm
William Møller
Jens Martin Gammelby
Maël de Gevigney
Andreas Poulsen
Villads Westh
Julius Lorents
Mikkel Øxenberg
Mads Larsen
William Kirk
Sofus Berger
Mads Freundlich
Lucas Riisgaard
Rami Al Hajj
Oliver Ross
Malthe Emil Søgaard Hansen
Der er kampstart mellem Lyngby BK og Silkeborg IF fredag klokken 19.00.













