Uh… Brumado er måske et af de mest spændende navne, der er kommet op. Nogle af de andre navne har lidt karakter af at være hede drømme (Dolberg, Skov). Og andre er lidt for fesne.
Men Brumado er rent faktisk et fedt navn. Havde han haft tre års kontrakt, så havde han nok kostet 10 millioner, give or take.
Men kontraktudløbet til vinter gør, at vi måske kan hente ham for tre-fire stykker, hvilket er spiseligt.
Men som altid er lønnen jo nok en knast. Og konkurrencen om ham kan også være det. Vi taler trods alt om en mand, som i sæsonen lavede fem Superliga-mål i 17 kampe (et mål pr. 174 minutter). Og han lavede også fem mål i Europa. Seks mål i pokalen.
Så han har haft en god sæson, selvom han ikke har været fast mand.
Men måske, bare måske kan han se idéen i at komme tilbage til en klub, hvor han var glad for at være. En træner som han var glad for (mener han udtalte sig positivt om Kent). Og måske kan han se idéen i en lønnedgang lidt ligesom Helenius kunne, da han kom til fra AGF for at blive genrejst.
Når det er sagt, så har jeg svært ved at se, at vi får ham for mindre end 180.000 om måneden. Spørgsmålet er, om vi er klar til det kompromis. Og om han er. Han tjener sikkert 300.000 nu.
Men jeg synes, det kunne være super fedt, da vi ville få en proven målscorer, som samtidig kan flytte helt enormt meget spillemæssigt netop ved at give os en spilstation, som er super god med fødderne. Det ville være et af de vildeste skridt, vi kan tage tilbage mod den stil, vi ramte Superligaen med efter oprykningen. Personligt ville den ene transfer i sig selv få mig til at tro på overlevelse.
Og der er også en ok salgscase i det. Forløser vi ham big time, kan han godt sælges for 20 mio en dag. Bliver det lidt mere en mellemting er 15 mio også ok. Han er 26 nu.