SIFsiden80erne
Viborg og Vejle har i årtier været byer, hvor fodbold er byens kulturelle rygrad.
Vejle: Stolt historik, 70’erne, Allan Simonsen, VB som byens flagskib.
Viborg: Klub og by smelter sammen – grøn identitet, folkelighed, lægmands-kultur, et “vi mod resten”-mentalt fællesskab.
Silkeborg er en trivsel-by, natur-by, kaffeby, mountainbike-by.
Fodbold fylder, men den er ikke kerneidentitet for flertallet. Det gør en kæmpe forskel.
En by bliver kun en fodboldby, når det føles som en del af byens selvforståelse. Det er Viborg og Vejle.
Det er ikke Silkeborg – undtagen når der er medaljer eller pokalfinaler.
Viborg og Vejle-fans har en kultur for at “gå all in”, selv når det går dårligt. Man synger, man buher, man hylder – men man reagerer.
Silkeborg har en kultur hvor mange:
-er tilbageholdende
-vil ikke “gøre sig til grin” (som I selv skriver, man vil ikke blive skuffet)
-er bange for at være pinlige
-står og vurderer mere end vi deltager
-er stille, fordi de andre er stille
Silkeborg-fans er generelt kritiske, ironiske, analytiske – frem for emosjonelle og eksplosive.
Silkeborg er en by fyldt med, børnefamilier, pendler-segment, middelklasse med mange fritidsinteresser, høj gennemsnitsalder til fodbold, velpolerede og lidt pæne mennesker.
Der er færre af de “rå”, unge, højlydte fans end i Viborg/Vejle.
Det er ikke negativt – det er bare mit indtryk.
Men det dræber spontan stemning og tribal energi.
Det jeg dog finder besynderligt er, at SIF har vundet pokaler, været i europa og vundet stål. Resultaterne burde sige top-6 - fankulturen siger nok bund-3.
Viborg og Vejle beviser det modsatte - Dårlige resultater avler stærkere fankultur.
Det viser, at kultur ikke skabes af succes. Det skabes og avles af fællesskab, ritualer, kontinuitet, og at folk deltager selv når det går dårligt.
Viborg og Vejle har fankultur, fordi byen vil det.
Silkeborg har god fodbold, men byen vil det kun når solen skinner.
SIF har potentialet – men kun hvis fansene accepterer, at kultur ikke kommer fra resultater eller fra klubben.
Den kommer fra folkene på tribunen.
Jeg ved ikke nok om at vækste en fankultur til at kloge mig på det (som i intet).
Men handler det ikke om at aktivere den yngre generation med billige ungdomsbilletter, fællesture, skolekampagner, capo-udvikling, ultra-light miljøer og hele den "nyt blod" tilgang?
Drop janteloven og tilbageholdenheden indenfor lovens og rimelighedens grænser, og være aktiv uden at være flov?
