Humlebien tror jeg ikke man bliver fan af en forretning. Men af et underholdningsprodukt.
Her er der altså noget alvorligt galt med det sproglige! Hvis ikke "et produkt" afspejler at være forretning, så ved jeg sgu da snart ikke... Om vi derudover er uenige ved jeg ikke, men mit bud er dette:
Man bliver fan fordi, at man oplever et fedt fællesskab, enten med dem på banen, eller de andre på lægterne, oftest begge dele, og så udvikler man vel derigennem stille og roligt en loyalitet.
Det er klart, at "et fedt fællesskab" typisk vil være et positivt fællesskab, hvor humøret er højt. Det kræver sejre, underholdning og et eller andet element af gode rammer, men noget er vigtigere end andet.
Tag fx. Århus Fremad, som har shitty fysiske rammer uden overdækning og alligevel flest fans i første division (udover aab) og flotte tilskuertal. De har opbygget en fællesskabsfølelse som siger spar 2 til vores.
Så det handler sgu ikke så meget om "produkt", sortiment i boderne, fanzone med tvivlsom musik, men de har skabt en fortælling om en lidt skæv mindre klub med stort lokalt engagement og plads til tosserier. Og folk elsker det!
Vi kommer fra en fortælling a la Hernings i halvfemserne, hvor vi godt turde slå ud med armene, men også knækkede halsen på det. Siden var vi i 15 år superligaens dårligste klub med konstante nedrykninger, men dog stadig i selvforståelsen superligaklub (deraf udtrykket den dårligste superligaklub, selvom vi lå i 1-. division halvdelen af tiden). Så rykkede vi op og fik en fortælling som et frisk pust med tikitaka, Kent Magic Nielsen, VHS osv.
Men nu har vi INGEN fortælling anden end, at vi som provinsby BØR bakke op. Det bliver kedelig pligt og sure miner og spillet er i bedste fald gråtonet.
Jeg er dælme spændt på, om ledelsen og det nye ejerskab tør formulere noget visionært og om vi får genskabt en positiv fortælling, gerne noget med vores egne knægte på banen!