Stats & legende-nedtakt efter Brøndby IF – Silkeborg IF
Det blev desværre til et 1-3-nederlag på Brøndby Stadion, selv om Silkeborg IF gik til pause med en 1-0-føring.
Callum McCowatt sørgede for den føring, og målet var på flere måder værd at bemærke. Det var nemlig Callums mål nummer 30 for Silkeborg IF – og dermed rykker han op på 21. pladsen over klubbens største målscorere gennem tiden.
Med de 30 mål er han nu gået forbi Marvin Pourie og ligger lige i hælene på Magnus Mattsson.
🧤 Aske rundede 10 kampe
Aske Andreasen kom på banen for 10. gang for Silkeborg IF i dagens kamp og leverede igen en fin figur i målet.
Det er allerede blevet til en pæn samling kampe for den unge målmand, som fortsætter med at gribe chancerne, når de kommer.
🟨 William Løkke Møller og nye tider
William Løkke Møller fik sit andet gule kort i blot sin fjerde kamp for Silkeborg IF.
Og det siger faktisk også lidt om en markant forskel fra sidste sæson.
Silkeborg IF er allerede oppe på 8 gule kort i denne sæson.
På præcis samme tidspunkt sidste år havde holdet under Kent Nielsen kun skrabet 4 gule kort sammen.
Der er altså allerede kommet lidt mere kulør på kortstatistikken i den nye sæson. 😅
👥 20. største tilskuertal siden 1983
Der var hele 20.950 tilskuere på Brøndby Stadion i dag.
Det gør kampen til den 20. mest besøgte Silkeborg IF-kamp siden 1983.
Kun 19 kampe har haft flere tilskuere i perioden.
De 19 kampe er blandt andet opgør mod:
- AS Roma
- Brøndby IF × 5
- AGF
- FC København × 8
- West Ham United
- Dynamo Kyiv
- Pokalfinalen mod AGF
- Pokalfinalen mod Brøndby IF
For rigtig mange af de Silkeborg-spillere, der var på banen i dag, er det derfor med stor sandsynlighed den kamp, de har spillet foran flest mennesker i deres karriere.
20.950 mennesker.
Det må have været en oplevelse.
Desværre drukner den lidt i resultatet, af nederlaget på 1-3 Det var 8. gang, Silkeborg IF taber til 1-3 til Brøndby IF i historikken.
👑 En tidligere SIF’er på legende-listen
På modstandersiden fik Frederik Alves Ibsen spilletid, da den tidligere Silkeborg-spiller kom ind fra bænken.
Alves er nummer 151 på Silkeborgs Superliga legende-liste..
👑 Legende-pointene
For de 16 Silkeborg-spillere var der ikke de store muligheder for at hente legende-point i dag.
Til gengæld var der heller ikke meget at miste.
Et nederlag på udebane koster som bekendt ikke lige så hårdt på legende-listen som et nederlag på JYSK Park.
Men én spiller kunne alligevel sætte point i banken.
Callum McCowatt.
Med sit mål kravlede han igen-igen over 1.000 legende-point.
Og med 30 mål for klubben, en plads som nummer 21 blandt Silkeborgs største målscorere og nu over 1.000 point på legende-listen, er der efterhånden ganske meget statistik, der begynder at samle sig omkring den lille newzealænder. ❤️🤍
Brøndby IF3 – 1Silkeborg IF
2026-08-24 | superliga | 20950 tilskuere, Brøndby Stadion, Brøndby
Callum McCowatt
Jordi Vanlerberghe
Oskar Fenger
Luis Binks






































Legende point – Brøndby IF vs Silkeborg IF
24. august 2026













