⚽ Optakt: SønderjyskE – Silkeborg IF
Mandag den 16 februar kl 19:00, Sydbank Park, Haderslev.
Mandag aften gælder det endnu en vigtig Superliga-kamp, når Silkeborg gæster Sydbank Park i Haderslev. Der er masser på spil – både historisk, sportsligt og følelsesmæssigt – og alt peger på en kamp, hvor opbakningen fra tribunerne kan få enorm betydning.
Silkeborg har historisk haft rigtig godt styr på udebaneopgørene mod SønderjyskE. Statistikken taler sit tydelige sprog: 10 sejre, 4 uafgjorte og kun 4 nederlag i 18 udekampe. Det betyder, at hele 77,77% af alle udekampe mod SønderjyskE har givet point til de røde. Det er en statistik, der bør give både spillere og fans tro på tingene, når holdet igen løber på banen i Haderslev.
Der er også et lille historisk kuriosum knyttet til netop februar-kampe mod SønderjyskE. Silkeborg har nemlig kun én gang tidligere mødt sønderjyderne i årets anden måned. Dengang endte det med en smal – men vigtig – 1-0 sejr i sne vejret, på et mål af Jens Martin Gammelby. Et mål, der uden tvivl stadig står klart hos mange fans, og som vi bestemt ikke har noget imod at se gentaget mandag aften.
Den kamp bød i øvrigt også på dramatik, da Simon Jakobsen cementerede sin plads øverst på den interne bisse-liste med sit andet røde kort mod SønderjyskE. En detalje, der understreger, at opgørene mellem de to klubber ofte er intense og fyldt med følelser.
Når man kigger på målscorerlisten mod SønderjyskE, gemmer der sig også en lidt humoristisk detalje. “Selvmål” ligger faktisk helt i toppen. Hele fire gange har SønderjyskE sendt bolden i eget net mod Silkeborg. Det siger måske noget om, at presset fra Silkeborg ofte har været svært at håndtere – og lad os håbe, at den statistik også kan blive udbygget.
Sportsligt er kampen dog alt andet end en joke. Den er ekstremt vigtig. Silkeborg kom skidt fra land i forårssæsonen med nederlag i åbneren mod Viborg, og samtidig har Fredericia fået en stærk start med sejr over Vejle. Situationen betyder, at Silkeborg aktuelt kun ligger to point over nedrykningsstregen. Hvis Fredericia vinder deres kamp mod AGF søndag, kan Silkeborg faktisk befinde sig under stregen allerede inden kickoff i Haderslev.
Det understreger alvoren – men også betydningen af den støtte holdet får.
Der er dog ingen grund til panik. Historien viser, at Silkeborg ofte har haft godt fat i SønderjyskE – især på udebane. Holdet har kvaliteten, erfaringen og spillere, der tidligere har leveret i netop denne type kampe. Når Silkeborg rammer sit spil, kan holdet slå alle – og mandag aften er en oplagt mulighed for at bevise det.
Nu handler det om sammenhold. Spillere, stab og fans skal stå skulder ved skulder. Kampene i foråret bliver tætte, intense og afgørende – og her kan opbakningen fra tribunerne være forskellen på tre point og tomme hænder.
Silkeborg har før vist, at når modgangen rammer, så løfter fællesskabet holdet. Der er masser af kvalitet i truppen, masser af historie der taler vores vej – og masser af tro på, at det nok skal gå.
Så lad os få sat gang i sangene, støtten og energien – holdet har brug for os.
Kom så Silkeborg! ❤️⚽
⚽ Optakt: Silkeborg IF vs. SønderjyskE
📊 Indbyrdes historik
17 Silkeborg-sejre 12 uafgjorte 11 SønderjyskE-sejre
🏠 Hjemme (22 kampe)
7 sejre • 8 uafgjorte • 7 nederlag
🛣️ Ude (18 kampe)
10 sejre • 4 uafgjorte • 4 nederlag
⭐ Profiler – Silkeborg IF mod SønderjyskE
🥅 Topscorere (Top 10)
- Marvin Pourié – 4 mål
- Ronnie Schwartz – 3 mål
- Nicklas Helenius – 3 mål
- Nicolai Vallys – 3 mål
- Younes Bakiz – 2 mål
- Dennis Flinta – 2 mål
- Henrik Tømrer Pedersen – 2 mål
- Jesper Bech – 2 mål
- Kasper Risgård – 2 mål
- Martin Svensson – 2 mål
🎯 Assist-konger (Top 10)
- Frank Hansen – 4 assist
- Anders Klynge – 3 assist
- Steffen Ernemann – 3 assist
- Davit Skhirtladze – 2 assist
- Martin Svensson – 2 assist
- Nicolaj Ritter – 2 assist
- Sebastian Jørgensen – 2 assist
- Simon Jakobsen – 2 assist
- Alexander Simmelhack – 1 assist
- Anders Hagelskjær – 1 assist
🧤 Clean Sheets (Top 4)
- Nicolai Larsen – 5
- Lasse Heinze – 2
- Peter Kjær – 2
- Thomas Nørgaard – 2
📅 Flest kampe mod SønderjyskE (Top 10)
- Dennis Flinta – 21 kampe
- Frank Hansen – 16 kampe
- Jesper Bech – 12 kampe
- Lasse Heinze – 12 kampe
- Simon Jakobsen – 12 kampe
- Martin Ørnskov – 11 kampe
- Henrik Tømrer Pedersen – 10 kampe
- Jens Martin Gammelby – 10 kampe
- Christian Holst – 9 kampe
- Kaimar Saag – 9 kampe
🚨 Bisselisten (Top 10)
| Spiller | Gule | Røde | Bissepoint |
|---|---|---|---|
| Simon Jakobsen | 2 | 2 | 8 |
| Kees Luijckx | 2 | 1 | 5 |
| Jesper Bech | 0 | 1 | 3 |
| Martin Svensson | 3 | 0 | 3 |
| Christopher Poulsen | 2 | 0 | 2 |
| Dennis Flinta | 2 | 0 | 2 |
| Junior Brumado | 2 | 0 | 2 |
| Mark Brink | 2 | 0 | 2 |
| Nicolaj Ritter | 2 | 0 | 2 |
| Robin Dahl Østrøm | 2 | 0 | 2 |
📈 Form & sæsonstatistik
📅 Dage siden sidste sejr
Hjemme: 277 dage (11. maj 2025 – 1-0)
Ude: 347 dage (2. marts 2025 – 3-1)
⚡ Seneste 5 kampe mod SønderjyskE
| H/U | Dato | Resultat | Turnering | Udfald |
|---|---|---|---|---|
| H | 21. juli 2024 | 1-0 | Superliga | ● |
| A | 2. marts 2025 | 3-1 | Superliga | ● |
| A | 30. marts 2025 | 1-2 | Superliga | ● |
| H | 11. maj 2025 | 1-0 | Superliga | ● |
| H | 31. august 2025 | 0-2 | Superliga | ● |
Form i sæsoner
🌱 Forårssæsonen: 19 kampe – 9 sejre • 3 uafgjorte • 7 nederlag
🍁 Efterårssæsonen: 21 kampe – 8 sejre • 9 uafgjorte • 4 nederlag
📊 Kent Nielsen mod SønderjyskE
13 kampe • 6 sejre • 3 uafgjorte • 4 nederlag
Point optjent: 21
Point snit: 1,62
👥 Truppen mod SønderjyskE – Første & Seneste møde
📘 Første kamp – 27. august 2000 (1-1)
📕 Seneste kamp – 31. august 2025 (0-2)
👥 Tilskuerrekorder
| Dato | Tilskuertal | Stadion |
|---|---|---|
| 31. august 2025 | 4513 | Jysk Park, Silkeborg |
| 11. september 2016 | 4820 | Sydbank Park, Haderslev |













