Jeg synes, vi skulle ha sat budgettet op for nogle år siden.
Lad os nu sige, spillerbudgettet havde været seks millioner mere, end det er nu. Så ville vi starte året med 33 millioner i minus i stedet for de nuværende 27.
Og ja, så ville vi tabe 13 millioner et år, hvor vi kun sælger for 20.
Men stadig tjene 17 et år, hvor vi sælger for 50.
Og havde vi gjort det på den måde, så skulle man jo netop ikke tage udgangspunkt i, hvordan det er gået salgsmæssigt de senere år eller hvordan det ser ud til at gå i år, for så ville vi have fordelen af en trup, vi havde investeret langt mere i. Og så ville vi alt andet end lige også have potentiale til at sælge for 60, 70 og måske 80 millioner på et år. Det bliver så Viborg, der får den glæde i stedet.
Jeg siger ikke, det havde været uden risici. Men med en stor egenkapital kan man jo også slå om, hvis man rammer tre år i træk, hvor man kun sælger for 15-20 pr år. Så ville man kunne gå tilbage til at satse endnu hårdere på unge spillere. Det ville sikkert betyde et eller flere år i 1. Division.
Men jeg ville godt ha løbet den risiko. Igen fordi at jeg synes jo, vi var så gode til at finde de her spillere. Og især at udvikle dem, når de først var her.
Igen. Jeg sidder med en klar følelse af, at vi kunne ha hoppet på et tog, men valgte at tøve. Og nu ender vi nok alligevel med at skulle satse på ungdommen. Men ærgerligt at vi har brugt krudt, penge og investeret så meget spilletid i så mange spillere, der aldrig var videresalg- eller for den sags skyld Superliga-potentiale i.
Det kan simpelthen ikke stå tilbage som den rigtige beslutning.