Jeg håber bestemt heller ikke, at Peder Knudsen bliver forfremmet til cheftræner. Når jeg kalder det den mindst risikable løsning, er det alene fordi, han kender truppen 110 %, kender klubbens spillestil og har arbejdet tæt sammen med Kent Nielsen gennem flere år.
Når det er sagt, så ved vi reelt ikke, hvor stor hans rolle har været i de sportslige beslutninger. Han har været meget anonym udadtil, og derfor er det svært at vurdere, hvad han konkret vil bringe til jobbet som cheftræner.
Derudover har han heller ikke hjulpet sig selv med den kommentar om, at det skulle være spillere, der gad være i SIF. Den skabte unødvendig dårlig stemning.
Så selvom en intern løsning på papiret kan virke som den sikreste overgang, er jeg langt fra overbevist om, at det også er den bedste løsning på længere sigt. Bare lige for at pensle det ud.