Man kan selvfølgelig sige, at vi ikke bør kunne komme udenom at købe en angriber, hvis vi sælger McCowatt, fordi han, udover at bidrage med en helt masse andet, også bidrager med de fleste mål.
Men jeg er nu heller ikke super fortrøstningsfuld over Ross/Riisgaard/Al Hajj på 10’erne/kanterne. Og nej. Bakiz kommer sgu nok ikke i gang i SIF igen.
Man har næsten ikke lyst til at sige det. Men lad os nu sige, at vi ender med at beholde Ganchas, men sælger McCowatt… Så har vi jo brugt vores penge lidt forkert på den franske midterforsvarer, som jeg ser det.
Det siger jeg også, fordi Priesborg og Møller virker endog meget lovende. Og Østrøm gør det pænt. Vi har selvfølgelig lukket lidt mål ind. Men har også primært mødt hold fra toppen af rækken.
I hvert fald er jeg mere nervøs for, at vi ikke kan score mod hold som SønderjyskE, Horsens og Lyngby, end at de scorer 2-3 mål imod os. Og spørgsmålet er, om vi ikke, selv med en dygtig angriber, føler at vi kommer til at stå for svagt på kanterne/10’erne?
Vi kommer måske også til at tale om, hvorvidt Riisgaard som type var den rigtige at smide 4 millioner efter.