Om ikke så længe skal Benjamin Boycott være med til at formulere den kommende strategi for SIF. Det bliver spændende at se, om hans blik udefra får indflydelse, eller om det bliver "business as usual", som jo efterhånden godt kunne være vores klubslogan.
Hvad tror I den nye strategi kommer til at kredse om?
Skruer vi mere op for talentarbejdet? Eksempelvis ved at købe talenter til u-holdene?
Hæver vi lønloftet for at forsøge at hægte os på de andre topklubber? Eller ser vi os fortsat som en del af gruppen af klubber som Aab, OB, Horsens, Esbjerg, Vejle, SønderjyskE, Randers og Viborg? (Hvoraf flere af dem jo faktisk udbetaler væsentligt højere lønninger end SIF).
Hæver vi beløbet for, hvad vi vil betale for en spiller i transfersum, så det bliver 8 mio. i stedet for 3. mio., vi tør smide?
Det bliver interessant at følge med i!