Emil98 man kan godt frygte at han er en af de talenter der ville for meget for hurtigt, men han er trodsalt kun 18
Det kan man da helt klart. Uden at male fanden på væggen kommer man jo til at tænke Eskild Dall om igen. Heller ikke for at afskrive Eskild endeligt, da han også stadig kan nå et gennembrud.
Men ja. Det ligner, at mange bliver ødelagte af sådan en tur. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket med vores største talenter, hvis de da for dælen var blevet, til de var omkring 21.
Jeg synes jo, at vores trackrecord er fantastisk med selv de næstbedste talenter, som valgte at blive hos os. RC, Sebastian, Pelle m.fl har jo fået fine ting ud af det. Eskild Dall får næsten med al sandsynlighed ikke en lige så flot karriere som dem. Og det ligner heller ikke, at Abildgaard gør, selvom der er tid til at vende det. Og de var altså noget større talenter end førnævnte.
Og det største talent, som valgte at blive, Robert Skov, fik en vild, vild karriere, som skader og en mærkelig beslutning om at gøre ham til back trods alt ikke fik sat en stopper for. Mattsson fik også sit store skifte. To store, når man tæller FCK med.
Røjkjær kan man både sige skiftede for tidligt, men samtidig tjener han også som bevis på at gennembruddet kan komme sent.
Men alt i alt må man bare sige, at den forhåndenværende data taler ret overbevisende for, at det er bedst at blive. Jeg håber virkelig, at vores største talenter i fremtiden kan se det.