Kære Silkeborg IF
Du har i lang tid gjort mig stolt. Fordi du formåede at definere og fastholde en spillestil, som store dele af fodbold-Danmark misundede dig. Fordi du agerede kløgtigt på transfermarkedet og formåede at løfte de spillere, du hentede ind. Fordi du formåede at få gang i en fanscene, der alt for længe havde været i dvale. Og fordi du gjorde dig umage og formåede at bide skeer med klubber, der har en pengekiste langt større end din.
Nu gør du mig vred, frustreret og skuffet. Fordi du over tid har truffet så tilpas mange forkerte beslutninger, at det ikke kan defineres som uheld og en enkelt svipser. Fordi du gør dig uvenner med dine mest stemningsskabende tilskuere. Fordi du stædigt holder fast i, at det må være muligt at spare sig til succes og at spise på en Michelin-restaurant for en plovmand. Og når du endelig lukker møllene ud af muldvarpen, så bruger du pengene på spillere, du ikke engang selv tror på. Fordi du med din overdrevne snusfornuft kvæler al begejstring og glemmer, at fodbold også er en del af underholdningsindustrien. Bevares - det er ikke underholdende at ruinere dig selv. Men det er det i den grad heller ikke at sidde så tungt på pengene, at inflationen og omkostningerne ved en nedrykning ender med at æde dem op. Og ikke mindst fordi, du har fået sammensat et team, der virker til at have fuldstændig udsolgt på alt, hvad der hedder optimisme, vilje og vildskab. Og fordi, den spillestil, der gjorde dig til manges kæledægge, nu er forduftet i en selvtillidsforladt søgen efter løsninger, der ikke er der, for dig ukarakteristiske lange bolde og manglende evne til at sætte sig igennem i duellerne.
Du ligner en træt, gammel mand, der har givet op og hellere vil på ferie end kæmpe for at redde lidt af æren og måske endda livet i den bedste række.
Jeg håber, du vågner op, kigger dig selv i spejlet - og finder ud af, hvorfor du helt har mistet troen på dig selv. For så længe, du ikke har den - er det svært for alle os, der elsker dig at den frem.
