Shearer Men det er også mange ‘hvis’er’. Der er en del, der skal gå op i en højere enhed. Men jeg giver dig ret i, at vi med lidt held kan sige, at vi på de positioner bedst kan undvære vores profiler. Busch/Rödin kan måske tage over for Ganchas. Al Hajj kan måske tage over for McCowatt. Der står vi f.eks. værre med erstatningen for Tonni, hvor der er større risiko for, at det failer med Bøndergaard/Simmelhack.
Det er mange hvis'er, men ikke flere end at vi sælger McCowatt og Ganchas til den pris de er værdisat til.
Jeg tror Tonnis høje niveau bliver erstattet af en generel ændring af spillestilen. Christian Benee har i Søhøjlandets Stemmer en god analyse af Tonni og spillet, som jeg er enig i. Vi er for fokuserede på at spille direkte. Da Helenius, Jørgensen og Vallys var bedst, spillede vi rigtig mange pasninger første gang, langt tilbage på banen. Og tog så flere berøringer på den sidste tredjedel. Men, var der plads, så kørte de direkte. Der var en god balance, men der manglede nogle gange kreativitet når vi havde modstanderen presset ned. Den har vi måske nu med Rami - og selvfølgelig Bakiz.
Tonni kører direkte hver gang. For ham er næsten alt en kontra, direkte mod mål. Det er han god til. Nu spiller de tre forreste førstegangsberøringer i de fleste angreb og når det ikke kører, så mister vi den og bruger mange kræfter på at få fat i kuglen. Jeg tror man vil tilbage til større 9er, som skærmer, fordeler, holder fat og skaber ro. Så bliver spillet langsommere i opbygningen, vi skaber måske mindre, men vi aflaster forsvaret. Det er i hvert fald det vi har spillerne til snart, med Simmelhack og Rami.
Det kræver selvfølgelig at Nielsen tror på Simmelhack og selv har den plan. Eller, at der hentes en Helenius agtig 9er og Simmelhack bliver reserven. Balancen mellem om offensiven kører direkte eller holder fast i bolden, har jo også været italesat af Nielsen - og det har været tydeligt at det ikke kørte i de sidste mange kampe.
For at den transformation skal lykkes, tror jeg der skal komme en rolig, boldfast central midtbane. En Brink eller en Klynge.