RedhalfDragon jeg vil også være vild med, hvis SIF kan hente profiler hjem i karrierens efterår, hvor de stadig kan bidrage på banen og måske især på træningsbanen med deres erfaringer.
Men med den nuværende lønstruktur vil det formentligt kræve at SIF finder et koncept for at få det til at lykkes uden at sprænge lønbudgettet i luften med alt det ballade det kan give. Det kunne jo være et koncept, hvor man finder ud af hvad der er vigtigt for spillere der skal vende hjem.
Det kunne være en plan for en karriere efter de stopper som aktive spillere, det kan være noget med en plan for deres kone/kæreste/partner og andre vigtige elementer i at skabe en tilværelse i Danmark og allerhelst Silkeborg og omegn.
Det vil især være relevant for spillere, der reelt er på en hylde SIF normalt ikke kan hente fra. F.eks. Robert Skov.
Hvad kunne få Robert Skov til at skifte til Silkeborg? Det kunne være noget med et stort ønske om at den næste fase i livet skal leves i Silkeborg, at der er en god plan for hans kæreste/kone, måske at få hjælp til at bygge eller købe drømmeboligen, at sikre han får muligheden for det job han drømmer om efter en aktiv spillerkarriere.
Vil det være nok? Aner det ikke - men det vil nok være den slags samtaler og tiltag der kunne skabe en chance for det.
Okkels vil vel være en case ala Gammelby - en god spiller, man kan aflønne indenfor nuværende rammer, og hvor man har en konkurrencefordel ved at være SIF.