grisebassen Det handler både om forberedelse og eksekvering. Stuker har vidst i et år at Adamsen stopper, og at situationen i forsvaret er særdeles skidt. Så formoder jeg, der er en liste med spillere at gå ud fra, således vi er klar til at hente de 2-3 spillere ind, når vinduet åbner
Du får noget, der er så komplekst, til at lyde så simpelt. Forstå mig ret. Jeg har også spillet rigtig meget Football Manager i min ungdom, men jeg tror faktisk, at lige præcis det spil har været med til at forstærke vores fokus på transfervinduet som et globalt, juleaften-agtigt fænomen, hvor tingene bare er plug and play i den virtuelle verden. Og jeg tror helt bestemt, at det er med til at skabe nogle forventninger hos os fans, som ikke nødvendigvis har ret meget med virkeligheden at gøre.
Nå, det til side.
Jeg kan fortælle dig, at listen over spillere er langt, langt større end bare et par stykker, og at man helt sikkert har haft – og fortsat har – bud ude på en lang række spillere. Nogle har man prioriteret højere end andre, men efterhånden som mulighederne tynder ud, bevæger man sig naturligvis længere og længere ned ad listen.
Og så er der hele uforudsigeligheden i det her. En handel, der ligner en done deal den ene dag, kan pludselig være totalt død den næste. Det er mennesker, vi har med at gøre – ikke brikker i Football Manager. Hvis det eksempelvis er en udlænding, er der jo langt, langt flere overvejelser i det end bare spørgsmålet om, hvorvidt spilleren vil spille i en ny klub.
Vi kan sagtens diskutere, om eksekveringen har været god nok. Det er en helt legitim diskussion. Men at konkludere, at Stüker ikke har lavet sit forarbejde ordentligt, er simpelthen for useriøst. Det er at reducere en kompleks proces til noget, den på ingen måde er.