Vi kan måske håbe på, at enten Busch eller Rödin bliver klar, SIFogSydbyen? (svarer lige her, da svaret mere hører til i transfertåden). At tro på, at de begge bliver det med så alvorlige skader er næsten utopi.
Derudover må man formode, at der bliver bare lidt plads i lønbudgettet med afgangen af Tonni, Larsen, Wikman og Andersen. Melker hænger vi på til jul.
Omvendt ser vi også ind i at få mindre i kassen end længe set.
McCowatt har måske haft en lille formnedgang (eller er det snarere en måltørke?), men mon ikke han kan indbringe mellem 12 og 25 millioner alt efter, hvordan resten af sæsonen og hans VM går?
Jeg tænker, vi ender med at få 14-18 for ham, men VM er en dark horse i det spil. Og det skal til at være, da han har halvandet år tilbage af kontrakten til sommer.
Men derudover vil jeg næsten tro, vi sælger en mere. Jeg har i hvert fald mine tvivl om, hvorvidt det vil være acceptabelt kun at lave ét semi stort salg til potentielt under 20 mio.
Men der er ikke nogen helt oplagt.
Faktisk er Ganchas nok den nemmeste at sælge. Men er der intet, der tyder på, at Busch eller Rödin bliver klare, så nærmer det sig selvmord at skille sig af med Ganchas. Vi har papir på ham til julen 2028, så vi kan godt tillade os at holde på ham et år mere.
Derudover er det vel lige før, Bakiz med en slutspurt kan bringe sig selv i spil. Men der skal nok laves en håndfuld mål eller et par mål og det samme antal assists, hvis en kommende klub skal tro på, at de henter en mand, der kan ramme sidste års topniveau.
Vi har to år tilbage med ham til sommer. Han kan måske ryge for 14-21 stykker, men der er selvfølgelig mange variabler i spil.
Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at vi ‘bider i os’ at sælge for meget, meget lidt sammenlignet med, hvad vi ellers har set i nyere tid, for vi har altså ikke meget at skyde med på salgsfronten. Men jeg tror ikke, det er noget, man er vild med.
Jeg ved ikke, hvad chancen er for, at vi skyder en af de helt unge af som dengang med Dall og Abildgaard.
Ift. hvad vi skal ha ind, så er det næsten givet, der skal gøres et eller andet offensivt, hvis McCowatt som forventet skydes af samtidig med at Tonni, som har tegnet vores offensiv, smutter. Sælges Bakiz også, står vi decideret svagt helt fremme.
Jeg vil i hvert fald ikke være vild med en trio bestående af Berger, Ross og Simmelhack helt fremme. Selv hvis vi beholder Bakiz ser vi svage ud.
Berger har skuffet i sine starter. Ross imponerede i dag, men for tidligt at sige, hvor han står. Vi kan heller ikke sige, at Simmelhack er klar til at starte.
Men der kan selvfølgelig ske ting i de sidste kampe.
Forsvaret er lidt en speget sag. Beholder vi Ganchas, hvilket jeg både håber og tror, hvis ikke Busch og Rödin er i klar bedring, så er vi jo næsten stadig nødt til at kigge på Østrøm-situationen, som ikke er alt for holdbar.
Jeg tænker, det ender med, vi må hente en midterforsvarer.
Midtbanen er også et åbent spørgsmål. Men fordi vi (sandsynligvis) kigger ind i nogle større udfordringer helt fremme og helt tilbage, så tror jeg, det ender med, vi må få det til at fungere med dem, vi har.
Altså Kirk, Freundlich, Westh, Larsen og Lorents. Måske delvist Øxenberg.
Så har vi også en dark horse i Rami. Det kan måske komme på tale at skille sig af med ham. Men det kan måske også komme på tale, at vi kan forløse ham. Nok mest sandsynligt som 10’er. Men der kan altså også blive en ledig plads.