Windsor
Jeg er altid ret optimistisk forud for sæsoner, men ikke jubeloptimistisk. Jeg synes altid, at det er spændende med især unge spillere at tiltro dem en masse, hvorimod en Jeppe Andersen eller lignende ikke havde kunnet vække samme optimisme. På den led, så synes jeg faktisk, at vi efterhånden har mange unge spændende spillere, som jeg tror på vil shine. Jeg havde virkelig også en tro på Thordarson, som blev opfyldt, hvorimod min tro på, at en Tengsted ville gøre det, blev gjort til skamme. Jeg ved ikke, om andre har det på samme måde, men alene det, at vi har set så store ryk ved flere af de unge, det gør mig optimistisk. Kirk, Julius, Roos, Westh, Stüker har alle flyttet sig og kan flytte sig mere. Aske skal have chancen, Priesborg har fået gode minutter og kan flytte sig yderligere. I laget aldersmæssigt lige over spiller Østrøm til tider som en superligaprofil og kan han få de sidste fejl luget ud, så har han gjort kritikken til skamme, som Felix og Alves før ham.
Det er soleklart, at vi er afhængige af fortsat udvikling og gerne nogle tilgange med kvalitet og nej, vi har ikke ligesom vestjyderne og FCK to fulde kvalitetshold og ja, vi kan floppe og opleve bump undervejs, men jeg tror mere på, at dette hold løfter sig mere, end jeg ser Sønderjyske, Viborg eller Randers lægge en masse på deres hold pt. Men det er klart, at bedømt på sidste sæson, så har i hvert fald de to første et forspring.
Jeg tror fuldt og fast på MKD og er sikker på, at han har den X-factor og faglighed, der gør, at han nok skal overraske. Om det er nok, tja pas. Dem med mange kampe (efter SIF-forhold) som Freundlich, Larsen, Bakiz, JMG og Ganchas skal helst holde sig skadesfrie, men også turde søge ansvaret, så mange ting skal lykkes. Men at MKD har kvaliteterne er i mine øjne åbenlyst, og vigtigst af alt, så har han autoriteten og personligheden til at tage springet fra en lille klub til en større. Det tør jeg gerne stå inde for med min viden om Fremad.
I øvrigt en ting, som mange måske ikke ved herinde. KN var kendt for, at have hånden på rattet i selv de små detaljer om træning og mandskabspleje, hvor MKD er notorisk kendt for at uddelegere meget af mandskabsbehandlingen. Det er fx. Holvad, som i Fremad har stået enormt meget for de små detaljer til træning og alle de små korrektioner af spillerne og med de meldinger om, at han skal stå for intern data og video, så tænker jeg, at det meget bliver ham, som skal "undervise" og gennemse dette med spillerne enkeltvist og i flok, så han er også en vigtig signing!