En 5-3-2-opstilling gror mere og mere på mig. Fra start syntes jeg ikke rigtigt om idéen, da det først kom på tale herinde, men måske kan det alligevel noget.
Hvis man kigger på det ift. forsvarskæden, så tror jeg Østrøm og Ganchas ville ha gavn af det.
Østrøm er lidt udfordret af, at han ikke rigtigt er back og ikke rigtigt er midterforsvarer. Men umiddelbart virker han skræddersyet til at spille til højre i et tremandsforvar. Og jeg tænker klart, han vil vise, at har Superliga-berettigelse fra den position, selvom det selvfølgelig skal stå sin prøve.
Ganchas tror jeg også kun bliver bedre af det. Han er altså også god med bolden.
Hvis vi tager Gammelby, så er det jo også helt perfekt, at vi får ham tættere på modstandernes mål - og måske også ganske fint, at han kommer længere væk fra vores eget. Der kommer så også til at hvile et vist pres på Gammelby offensivt for man går jo lidt på kompromis andre steder længere fremme, når man spiller med wingbacks. Han skal gerne lave det samme antal målinvolveringer i næste sæson (otte). Og det tror jeg nu også, han gør. Jeg har stor tiltro til ham.
Og så har jeg en lidt fræk én til venstre wingback: Simon Stüker. Han er der muligvis ikke endnu, men vi ved, han er et stort talent. Vi ved, han er bedst offensivt. Spiller han ikke også wing på landsholdet? Ærligt. Det er jo nærmest perfekt, hvis han kan spille sig varm derude. Vi tør vel ikke for godt at give ham chancen som almindelig venstre back. Vi gider ikke AP mere. Og vi kommer heller ikke til at købe nogen. Der er selvfølgelig Østrøm, hvis vi fortsætter med en flad kæde.
Men det er klart, at vi skal ha købt den centrale forsvarsspiller. Og han skal være forsvarsspiller med stort F. Og han skal ha lederegenskaber. Vi har nærmest ikke ledere på holdet.
Men der gemmer sig også en kæmpe ulempe i den her måde at gøre det på. For fortsætter Busch’ og Rödins skadesproblemer, hvilket vi på nuværende tidspunkt må formode, at de gør, så har vi en alvorlig situation, hvis én af de tre startende midterforsvare bliver skadede - og den risiko er alt andet end lige større, når der er tre i stedet for to. Og vi kan ikke leve med, at en mellemlang skade til en af de tre resulterer i en længere række kampe til Melker eller Priesborg.
Så enten skal Busch eller Rödin blive klare, snarest. Eller også skal vi ud at hente en midterforsvarer mere ud over ham, der skal hentes til midten. Og det er nok sidste del her, der taler mest imod systemskiftet.
Så er spørgsmålet, om vi skal ha en ny 6’er. Det vil jeg tro, selvom lettere fremskudte Ganchas/Østrøm faktisk tager lidt fra en 6’er i opbygningen af spillet. Så måske kan Freundlich komme mere til sin ret, selvom jeg ikke er fan af manden (endnu).
Jeg regner med, vi henter en ny. Eller en ‘gammel’ i Wikman.
Foran ham må det i udgangspunktet blive Westh og Kirk, som begge har deres forcer i det offensive. Og det bliver der også brug for, for længere fremme er der endnu en fræk detalje.
Vi spiller nemlig ikke 5-3-2, men 5-3-1-1.
Bakiz ligger bag vores nye angriber, hvem end det så bliver.
Bakiz er også en spiller, der kommer til at hvile et enormt offensivt pres på. Både fordi han er eneste bud på en offensiv profil (medmindre vi rammer den lige i røven med angriberen), men også fordi han nu er eneste 10’er.
Bekymringen med Bakiz er, at han i et eller andet omfang også skal spilles farlig. Han kan selvfølgelig en del på egen hånd, men er ikke en enmandshær som Mattsson eller Vallys.
Så.. vi skal håbe på en god legekammerat til ham i angrebet, som matcher/supplerer ham godt. Og så skal Kirk også skubbe op og komme i feltet. Det har han heldigvis vist prøver på. Men det vil blive endnu mere vigtigt, så Bakiz ikke bliver for alene.
Nå. Jeg synes faktisk, der er nogle fede perspektiver i det. Men at det skulle være væsentligt mere oplagt end ‘bare’ at fortsætte i juletræet kan man måske ikke sige.