Jeg håber, at klubben er klar i sin kommunikation om årsagen bag denne lejeaftale, hvis den skulle gå igennem:
- Er det fordi der er forventning om at HJK køber ham?
Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt med klar kommunikation, fordi vi kun har en venstre back tilbage i truppen. Og med skadeskvalerne i midterforsvaret in mente kan vi vel ikke forvente, at Østrøm kan agere back fordi der er brug for ham andetsteds. Derfor ville det være tosset at leje Montano ud med det forår vi kigger ind i - medmindre det er med et salg for øje.
Det kan selvfølgelig også være at Melker brænder banen af til træning og derfor tænker KN at han kan disponere over Østrøm på backen, hvorfor Montano kommer til overs.
Hvis vi rykker ned, så er det fordi for mange af de seneste indkøb ikke er slået til. KM har ellers haft pengepungen åben. Hitraten har bare været for lav.