På mange måder er det så forbandet ærgerligt, at vi ligger så tæt på den nedrykningsstreg, fordi det på mange områder begrænser os. Havde vi nu "bare" haft 10-12 point ned, så kunne vi godt ha testet mere af. Man kunne med ro i sindet ha givet Aske 3-4 kampe fra start, og ligesom se hvor det bar hen. Man kunne gøre det samme med Bøndergaard eller Simmelhack, så han i hvert fald var rustet til Tonnis adgang. Hvis nu Aske ikke kommer til at gøre det så godt i den nye sæson, så har vi sandsynligvis ikke Larsen til at reparere på tingene. Eller en anden stabil målmand for den sags skyld. Altså vi går jo totalt linen ud hér. Point of no return.
Dermed implicerer jeg jo også det, som hele tiden har været mit nodalpunkt i Larsen-gate: Timingen. Vi havde en "rolig" sidste sæson, hvor vi måske godt kunne ha testet lidt mere af. Ja, det kunne ha kostet os en 7.plads og derved vores europæiske billet, men jeg tror faktisk, at vi havde vundet mere på det på lange bane. Nu står vi jo i en situation, hvor vi hverken får pointene eller udvikler på holdet eller spillestilen. Vi befinder os rettere sagt i et limpo, hvor der er meget lidt, der peger frem mod bedre tider. Snarere tværtimod. Jeg synes jo, at KM er helt forkert på den, når han siger, at de kritiske røster mestendels kommer fordi vi ligger som vi gør. Nej, de har skam hele tiden været der kære Kent. De klinger bare en anelse mere desperat og urationelt.
