Det er nogle lidt sjove sammenligninger der fyres af herinde. Men fair nok. Jeg kan sagtens se for mig at Bakiz kan have samme niveau som Sebastian Jørgensen, eller måske endda over, hvis han har de rigtige legekammerater, men så stopper den da også der. Om Simmelhack engang kan nå Helenius niveau skal jeg ikke kunne afvise, men hvis han kommer bare tilnærmelsesvist tæt på, så bliver han solgt. At Al Hajj skal nå op på niveau med Vallys skal jeg godt nok se før jeg tror det. Det er langt mere sandsynligt at vi sælger ham til sommer fordi vi slet slet ikke forløste ham, og nu bare gerne vil af med ham fordi han skaber støj i kulissen.
Om Wikman kan nå Brink niveau har jeg ingen forudsætninger for at vurdere. Måske. At Westh kan nå op på Klynge niveau vil jeg egentlig godt købe ind på. Det tror jeg også er realistisk. Jeg tænker omvendt ikke at Mads Larsen nogensinde kommer til at nå Thordarsson niveau da han var bedst - omvendt havde Thordarsson satme også en lang periode hvor han på ingen tænkelig måde var bedre end Mads Larsen er lige nu. McCowatt ser jeg ikke umiddelbart nogen åbenlyse arvtager for, hvis man skal kigge på sammenlignelighed. Måske Ross kan på sigt, men jeg tror det ikke. Jeg tænker heller ikke vi har nogen i truppen der kommer i nærheden af Pelle Mattsson i stil og ærgerrighed. Men har man en på Brinks niveau i truppen er det måske også mindre vigtigt.
Jeg køber ind på, at vi er på vej i en mere "rigtig" retning i forhold til trupsammensætning. Vi har et ungt forsvar hvor spillerne spænder fra 20-26 år hvis man fjerner hhv. Gammelby og Stüker Jr. fra ligningen. Dvs., at dem der præsterer bedst er salgbare, og de næstbedste ikke er kritiske.
På den centrale midt (6'er og 8'er) har vi en aldersspredning fra 19-26 år, hvor kun McCowatt er 26 og måske den mest salgbare, og vel også den der mindst er 8'er i puljen. Den næste i rækken er Mads Larsen på 24. Jeppe Andersen har jeg taget ud af ligningen, da han alt andet lige må være fortid til sommer.
Offensivt har vi en spredning fra 20-27 år, hvis vi tager Tonni ud af ligningen. Her er Bakiz som netop er fyldt 27 år den ældste, mens Simmelhack på 20 er den yngste.
Så grundstammen er rigtig fornuftig på alder når vi ser på 1. juli og frem. Men der mangler åbenlyst kvalitet når man siger farvel til spillere som Tonni Adamsen, Nicolai Larsen og Callum McCowatt. Pedro Ganchas og Younes Bakiz er vel også potentielle afgange, hvis vi får brug for at tjene penge (Hvilket vi velsagtens gør). Så til sommer står vi og skal finde en dygtig målmand, vi mangler fortsat at finde en gangbar løsning på backs (som min. den ene side), og vi står i en meget sårbar offensiv situation, hvor vi med stor sandsynlighed skal finde kvalitet på enten 9'er eller 10'er.
Samlet set er optimisme nu nok ubegrundet, omend de første spæde skridt er taget i retningen på at få skabt et "New Normal" med salgbare spillere, og både næste og næst-næste geled i udviklingen faktisk er tilgængelig i truppen. Tiden arbejder for truppen - men på den korte bane (1-1½ år ud i fremtiden) er tiden nok desværre vores modstander.
HVIS vi skulle ske at overleve synes jeg dog der findes spillere i de konkurrerende klubber der må forventes at rykke ned - og blandt dem der ikke lykkes med at rykke op, som jeg faktisk mener kan løse flere af vores umiddelbare udfordringer på både kort og mellemlang sigt.
Randers har en hel flok spillere der ville kunne gøre sig godt hos os, hvis de trækker Sorte-Per. Mere realistisk er nok Vejle og Fredericia, hvor spillere som Valdemar Birksø, Jakob Jessen, Felix Winther, Gustav Marcussen (igen), Oscar Buch, Thomas Gundelund, Lundrim Hetemi, Andrew Hjulsager, Mikkel Duelund (skadesfri), Christian Gammelgaard, Wahid Faghir og Bismark Edjeodji ville være interessante i en eller anden form eller konstellation (2-3 af de nævnte, ikke alle naturligvis).
På samme måde kan man jo pege på spillere i alle top 6 klubberne i 1. division, Lyngby, Hillerød, Horsens, Hvidovre, Esbjerg og AaB (Sågar Kolding og måske endda B93), hvor spillerne ret hurtigt ville kunne gå ind og gøre en forskel i SIF. Uden jeg lige kan sætte en masse navne på.
Men den store udfordring for mig at se er at vi til sommer står og skal bruge flere penge end vi kan tjene på salg, for at have en trup på samme niveau som vi har pt. - Og vil klubben det? Næppe.