kristiano det var egentlig også lidt pointen med mit indlæg i går ift. økonomi og hvor styrende det er for resultater over tid.
Vi har 9. Største budget og har bevæget os fra 11-12 pladsen.
Fra 2022 og frem har placeringerne været følgende:
3
9
6
7
Det giver en gennemsnitlig placering på 6,25.
Lige knap 3 placeringer over det vores økonomi tilsiger. Samtidig har vi været i to pokalfinaler og vundet den ene.
Selvom det er frustrerende lige nu, og man kunne have ønsket at der var investeret mere i det sportslige budget må man sige at den sportslige ledelse og direktion har haft ret de sidste fire sæsoner.
De har spillet deres kort så godt, at resultaterne har været væsenligt bedre end det som man kunne forvente med de kort de har haft på hånden.
Og ja vi kunne da godt have købt 4 profiler a 5 mio. kr. stykket i perioden og så med en lønpakke på 3 mio. kr. om året de næste fire år.
Det ville så bare påvirke klubbens budget med samlet set 68 mio. kr. de næste fire år til løn og afskrivning på transfer (17 mio. kr. årligt). Samtidig ville det jo betyde at den resterende del af spillerne i klubben også ville kræve højere løn ifm. kontraktforlængelser, så de samlede udgifter ville sandsynligvis overstige de 68 mio. kr.
Det ville være et sats den nuværende forretningsmodel taget i betragtning uden ikke-fodboldrelaterede indtægter i selskabet. Vi spiller jo ikke fodboldmanager her. Store indkøb er ikke garanti for succes.
Men det sats kan jeg fornemme, at der er flere herinde der er klar til at tage.
Hvem skal så samle regningen op, hvis de sportslige resultater udebliver - som nu - og truppens salgspotentiale daler?