"fanenheden silkeborg" Silkeborg IF frabeder sig en stemningsskabende fanscene.
Følgende skriv er en udmelding fra Ultras Drewsen. Udmeldingen bakkes op af en samlet uofficiel fanscene i form af Drewsen Boys, Stoltheden og Søhøjlandets Drenge.
Ønsket om ingen stemning er konklusionen ovenpå de sidste ugers udmeldinger samt karantæner. Lad os starte med at gøre det helt klart: Vi forstår at pyroteknik og tribunenedlukning er et kontroversielt emne - ingen af os ønsker en lukket tribune. Vi accepterer landets love vedrørende straffe for pyroteknik og dermed også karantæner for brug af pyroteknik. Dog kan vi ikke længere stå passivt til alt imens løgnagtige karantæner med forskelsbehandling og tynde grundlag slynges ud til højre og venstre. Klubben har den seneste tid kastet os under bussen til offentlig skue - nu er det vores tur til at fortælle sandheden. Sandheden om en ledelse uden respekt for den stemningsskabende fanscene og de personer der weekend efter weekend er med til at skabe klubbens produkt.
Først og fremmest forholder vi os undrende overfor klubbens optrapning på bagkant af Viborg-kampen samt pokalfinalen. Da vi i efteråret lagde os fladt ned i forbindelse med enkeltstående handlinger der ødelagde en ellers legitim protest, var det stadig med en fin dialog mellem os og klubben. Selv ovenpå klubbens salg, hvilket for mange var noget nær et dødsstød til den fankultur der er skabt de sidste mange år, formåede vi at kæmpe videre for klubbens bedste. Vi har siden protest-kampen i oktober gjort et kæmpe stykke arbejde for at genrejse stemningen og fanscenen, hvilket er foregået i fred og ro uden kontroverser. Siden oktober har der ikke været afbrænding af pyroteknik foruden pokalfinalen. Nu vælger man så ovenpå en lang periode med ingen pyro, god dialog og ikke mindst fred og ro at gå i offensiven, hvilket vi som nævnt forholder os undrende overfor.
Klubbens ageren i forbindelse med Viborg-kampen og pokalfinalen er dog ikke dråben der får bægeret til at flyde over. Det er derimod nogle af de karantæner der er udstedt. Man har valgt at gå efter de bærende kræfter i Ultras Drewsen, hvor man i denne forbindelse har udstedt karantæner til flere bærende kræfter i fanmiljøet på tynde grundlag. Heriblandt en karantæne til en af trommeslagerne for brug af pyroteknik til finalen, selvom vedkommende stod med en tromme spændt om livet før og under hele kampen. Dette er naturligvis i sig selv et dødsstød til fanscenen, da vi ganske enkelt ikke kan acceptere dette. Kent Madsen har efter sæsonen valgt at anullere et møde med bærende kræfter i fanscenen, som ellers har været kutyme. De kunne i stedet åbne postkassen til et karantænebrev på to år, uden varsel fra klubbens SLO eller lignende på trods af vedholdende dialog normalt. Af hensyn til de involverede personer, vil vi ikke gå i dybden med deres roller på fanscenen.
Det siger naturligvis sig selv at vi ikke kan fortsætte, så længe man kan udstede karantæner til folk der intet har gjort. Karantænen her står ligeså i stor kontrast til en tidligere episode, hvor en person undgik karantæne for pyroteknik grundet personligt kendskab til en af klubbens sponsorer. “Så længe du lover ikke at gøre det igen, så slipper du med en advarsel” lød ordene fra klubbens sikkerhedschef.
Da vi overtog stemningsarbejdet fra Stoltheden i vinteren 2024, havde vi ikke håbet at stå her blot halvandet år efter. Vi anerkender de diskussioner den øgede mængde af pyroteknik har medført, men vi finder det dybt mærkværdigt at denne offensiv kommer på bagkant af en længerevarende positiv dialog mellem fans og klub vedrørende netop dette samt en periode på 7 måneder uden en eneste affyring af pyroteknik. Vores eksistensgrundlag har hele tiden været at skabe den bedst mulige stemning, hvilket vi føler vi er lykkes med. Da vi i sin tid, en kold oktober aften mod Næstved i 2015, havde vores første kamp samlet som gruppe (Dengang Stoltheden Ungdom), havde vi ikke turde drømme om det vi sammen har opnået. Vi kan se tilbage på stemningsmæssige højder, der ikke før er set i klubbens historie. Ligeså kan vi se tilbage på en fanscene der gradvist er vokset vokalt og visuelt. Vi kan alle være stolte af den fankultur der er blevet bygget op i Silkeborg. Vi takker alle der har bidraget til stemningen og ikke mindst takker vi for dialogen med andre medfans igennem tiden. At blive hyldet med klapsalver og tiljubel i forbindelse med marchen til dette års pokalfinale står for mange af os som et kæmpe skulderklap til den opbakning der er til fanscenen i den brede befolkning.
Desværre er der på nuværende tidspunkt ikke opbakning til at drive en stemningsskabende fanscene, da vi ikke længere kan acceptere klubbens vej at gå. Det betyder helt konkret for fremtiden: Ingen organiseret stemning, ingen tifoer og ingen produktion af merchandise. En situation ingen vinder på, men derimod en situation hele Silkeborg IF taber på, hvad end ledelsen vil indrømme det eller ej. Stadionoplevelsen forringes uden stemningen, spillerne får ikke den opbakning de fortjener og den nye generation af fans risikerer at gå tabt. Uden et fast samlingspunkt på tribunen, bliver det stort set umuligt at fastholde det solide fundament der er skabt de seneste 10-15 år. Vi er som altid klar til dialog med klubben, men det er desværre på nuværende tidspunkt ikke muligt, da Kent Madsen ikke ønsker dialog med karantæneramte fans.
En samlet uofficiel fanscene
Ultras Drewsen, Drewsen Boys, Stoltheden og Søhøjlandets Drenge.
