Godaften !
Først og fremmest mange tak for interaktionen og tilkendegivelserne her. Det gør det trods alt en del lettere at vide, hvilken retning man skal gå i.
Dernæst er det dejligt at vi hæver os over den klassiske mandagstræner, når det kommer til taktisk indsigt og forståelse, men at vi trods alt ikke er på linje med tidligere Superliga-trænere. Og ikke mindst at det skinner igennem, at SIF er vores primære hold og det er her interessen og engagementet ligger - i så vel opture som nedture.
Det er svært at finde en længde, der passer perfekt til alle, men jeg synes svarene her også vidner om, at podcast jo er et meget fleksibelt medie. Jeg tror også vi synes, at næsten to timer er for langt, men som det også nævnes, kan det jo deles op.
Jeg tror derfor stadig at vi vil fortsætte med at optage til vi synes vi er færdige, og ikke indenfor en bestemt ramme.
Når det så er sagt, så er tidskoder/kapitler en rigtig god ide, hvis man ikke har tid til at høre det hele. Det vil vi begynde på at gøre i fremtiden. Det vil vi noget hellere end at dele episoderne op i to - der vil vi være bekymrede for, at én af den drukner.
Vi ligger på +- 350 lyttere på de to forrige afsnit. Vi håber at det nyeste afsnit runder 400 lyttere. Vi håber at det gav lidt lyst til at hoppe på vognen med en sejr - det kunne vi se det gjorde sidst. Det synes vi faktisk er rigtig flot og det giver mod på mere. Det er trods alt kun lidt over et halvt år siden vi startede og i efteråret nåede vi aldrig over 130 lyttere på en episode. Vi kan se at vi stødt og roligt stiger for hver gang og vi har en ide og et håb om at det fortsætter, hvis vi kontinuerligt bliver ved med at prøve at holde os skarpe og relevante.
Jonas