Der er som sagt 2. advent ude med et langt og meget ærligt interview med Jesper Stüker. Vi er selv meget begejstrede for den snak vi fik med ham, hvor vi insisterede på at lære hele mennesket og hans historie at kende.
Jeg er ikke sikker på at folk ved, hvor stor en del af klubbens seneste succes, der faktisk kommer ud fra hans visioner og tankegang. Han er på mange måder hjernen bag den strategi, der er blevet lagt i klubben.
Vi lægger hårdt arbejde i at kunne lave sådan nogle interviews, og vi nægter at overgive os til det hurtige og let fordøjelige. Vi agter at komme dybere og give alle et menneske at forholde sig til, og det tager altså bare længere tid end 30 minutter.
Vores lyttertal er selvfølgelig også ramt af denne sæsons mere svingende resultater, men den her episode håber jeg, virkelig får det liv den fortjener, så husk lige at anbefale interviewet til den næste Silkeborg fan du støder på.
Endnu en gang tak for støtten gennem tiden, og især jer på 10er, der trofast holder ved selvom resultaterne driller.