Godmorgen.
Helt generelt accepterer jeg, at folk var skide sure og skuffede i går. Fodbold er følelser og fair nok. Men hold da op, hvor minder mange af vores fans om en negation af AGF-fans. Hver gang de har vundet en kamp, så siger de (lidt karikeret) at nu bliver de mestre. Hele fodbolddanmark har i årtier gjort grin med dem på den bekostning. Men hver gang vi taber, så er vi dømte nedrykkere og alt er skidt.
På Facebook så jeg flere gå efter Stüker og beskylde ham for nepotisme, som bare vil have sin søn frem og derfor har forsømt truppen. Det er helt i skoven!
Ja, vi kan vist godt tage ordet krise i munden og ja, vi er i risiko for nedrykning, hvis ikke vi finder et bedre spil frem. Men vi er så langt fra nedrykket allerede og vi har bestemt også gode spillere og ser nogle ansatser til noget bedre ind i mellem.
Jeg er jo enig med de fleste i, hvad der ikke fungerer, men at sable Østrøm så meget, gå efter Stüker personligt osv. det er sgu useriøst. Iøvrigt spillede AP også en fin kamp i går, trods en enkelt håbløs afslutning.
Jeg er ikke født optimist, men jeg bliver sgu nødt til at tro på, at dette vender og fokusere på, at det KAN lade sig gøre!
Det jeg synes, er mere interessant er, når vi analyserer på, hvad der så går galt, hvad kan blive bedre osv. Og her har vi jo peget på forskellige positiioner på banen løbende. Wikman var helt usynlig ud over at han blev ramt af et skud i går. Som jeg skrev i går, så så jeg det på en laptop og kunne knapt finde ham inde på midten, men imponerende var det ikke, så det håber jeg dælme efter nogle kampe vender. Han er enormt vigtig for os, eller rettere hans position.
Derudover sidder jeg også med en følelse af, at det var virkeligt forkert ikke at tage på træningslejr. Mangler vi småspillet og de automatismer, som alt andet lige bedre kan trænes i behagelig varme, hvor spillerne ikke bliver kolde i figurøvelser og hvor relationerne opbygges?
Hvad med Kent, er han mæt og løbet tør for ideer? Mangler han de sidste 5% som følge af uenigheder om manglende transfers, nyt ejerskab eller bare at have været her så længe, at det bliver leverpostejfarvet?
Jeg tror hverken, at han vil blive fyret, eller at noget godt kommer ud af det her og nu, men jeg savner, at den gamle cirkushest træder lidt i karakter. Og den tvivl gør sgu lidt nas. Jeg håber, at han og holdet modbeviser mig, men jeg er ikke naiv, så det her kommer i hvert fald til at tage nogle kampe at vende. Vi får smæk i næste runde. Fair nok! Men om 4-5 runder, så skal vi have set en vending! Og et resultat i Frede i runde 22!