Nu har jeg selv talt Kent mere op end de fleste herinde. Men jeg har det alligevel okay med, at det stopper her. Til dels fordi, jeg vil ha svært ved, at se et hold styret af Kent Nielsen falde totalt sammen som f.eks. Vejle gjorde det.
Ellers os selv lige da Kent Nielsen kom til. Eller som vi gjorde det under Kim Poulsen m.fl.
Kent Madsen taler nogle gange om “De Syv Fede År” fra 1994-2001.
Vi har under Kent Nielsen fået syv fede år mere, selvom det mest var de fem midterste, der for alvor var bedst.
Hvor er der dog fantastisk, at vi kom ud i Europa flere gange. Og så endda et gruppespil. Og hvor er det dog fantastisk, at vi vandt bronze.
Og pokalen. Det glemmer jeg aldrig. Og ingen kan nogensinde tage det fra os.
Jeg tror, vi må indstille os på nogle mindre gode år igen. Og vi kommer nok også ned at vende en tur eller to. Men vi må rejse os igen. Og måske får vi igen en gylden periode. Og jeg tror på, man skal ha den helt rigtige træner, for at det kan ske.
I første omgang bliver det spændende at se, hvem der tager over nu. Han kommer på arbejde. Men den rigtige profil kan selvfølgelig afbøde det, der ellers kan blive et hårdt fald for os.
Der er også et eller andet i at få nye øjne på tingene. Herunder de unge spillere, der skal til at markere sig nu og i fremtiden. Skulle vi rykke ned, så skal vi gerne allerede i kommende sæson se nogle unge spillere, der bliver store profiler i 1. Division fra første kamp ligesom Brink, Klynge, Mattsson og Carstensen gjorde det.
De korn bliver sået i næste sæson - og skulle vi rykke ned, så er de forhåbentlig klar til at blomstre fra start i 1. Division.