Med til historien om Al Hajj hører, at han blev sat af den sidste tid i OB, hvor han slog op i banen og slet ikke kæmpede, da de var i krise. Han var en skygge af sig selv til sidst og det gør jo, at man kan frygte, at han er en humørspiller, som ikke vil løbe den sidste meter og kæmpe for det. Topniveauet er stort og vi må stole på, at Kent kan få det frem, men der er en risiko og der er ikke plads til mange af den type spillere i en lille klub som SIF, der skal have det maksimale ud af alle.
Ift. backs, så tager du nu lidt fejl @SIFogSydbyen. Engell havde et formdyk, da han kom og der var bestemt meget kritiske røster - også herinde, men dælme også på stadion med tilråb. Jeg hæfter mig ved, at Montano dels har farten og kondien til at levere et højt tempo en hel kamp og allerede nu har vi set ham forsøge at dirigere Tonni og andre i feltet og komme retvendt på bolden. Omvendt ved vi, at Kent VIL have, at de vender og bygger op igen, hvis chancen ikke umiddelbart kan spilles større og som ny er det tydeligt, at han forsøger at leve op til det, og måske en gang i mellem for meget? Omvendt har jeg altså også tit bandet ad Sonne for at vende spillet for meget tilbage. Jeg er enig i, at Montano IKKE har løftet holdet endnu eller haft synderligt output, men det er alt for tidligt at afskrive ham. Jeg tror faktisk, at det kan blive godt.
JMG derimod er sgu ved at have et stort output og være på et godt niveau. Østrøm er også god, selvom han er en anden type end Sonne, men jeg frygter, at begge kastes for meget rundt til, at de nogensinde får lagt de sidste procenter på "deres faste plads". For at kunne komme på det sidste topniveau, så kræver det altså, at man har samme plads ift. løb og automatismer med de nærmeste medspillere.
Og med Julius, Boesen og nu Berger, så har vi en bredde, hvor der er kamp om mange af pladserne. Mindst to af de tre er profiler til næste sommer. Til gengæld frygter jeg, at Bøndergaard og Simmelhack, eller i hvert fald en af dem sættes i stå med for lidt spilletid og vi ikke får forlyst dem eller mister dem til anden side og så ser en opblomstring, som kunne have været for os. Her tænker jeg nok mest, at risikoen er størst for Bøndergaard. Jeg gad godt se Kent spille ham ligesom Lind og så Tonni bagved.
