Therkildsen
Min fornemmelse er, at du ikke er den eneste herinde, der er ramt af den form for ønsketænkning 😉
Men isoleret set så giver det ikke mening at tro på, at vi kan forlænge med Brink. Og det gør det heller ikke i tilfældet Klynge, Lind og Salquist. Så skal vi ha penge for dem, så skal de gerne sælges senest til sommer. Til sommer er der kun et år tilbage af Klynges kontrakt, så med ham er vi endda mere sent ude, end godt er.
Derudover er der også Sonne og Busch. Dem har vi til sommeren 2026, så dem kan man godt vente med at sælge til vinteren om 13 måneder, men det er ikke uden risiko. Og der kan komme bud så store til sommer eller allerede her til vinter, som man ikke kan sige nej til. Og alle fornemmer vist, at Sonne er max varm lige nu. Personligt tror jeg ikke, han er her efter sommer
Man kan overveje at holde på Salle til udløb i stedet for at score fem-syv millioner på ham. Samme overvejelse kan man i teorien have med Brink.
Men jeg har svært ved at se under fire profiler forlade os inden 1. september. Og jeg tror endda også, der kan smutte en enkelt eller to mere i vinteren 2024-25.
Vi må nyde dem, mens vi har dem og glæde os over, at de mange penge, der kommer ind sikrer vores klub i årene der kommer.
Men at håbe på, at der kommer stribevis af forlængelser er utopi. Det kan være, vi får en enkelt julegave. Men derudover mener jeg heller ikke, at vi skal ærgre os over, at vi mister nogle spillere. Vi skal være pivhamrende glade for, at vi har fundet en forretningsmodel, der ikke bare virker, men i øjeblikket performer langt bedre end KM, Claus og Stüker formentlig selv havde turdet håbe på for fem år siden. Det er i ligeså høj grad den model, der giver os de oplevelser, vi får lige nu, som det er træneren og spillestilen.
Og den sæson vi er i gang med nu viser om noget, at vi kan rejse os og dyrke nye spillere, når vi har sagt farvel til nogen. Lad os i stedet begynde at fejre, når vi laver et stort salg.