Shearer
Det kommer vel også an på, hvem vi evt. får den anden vej og hvem som ellers ryger?
Af 8'ere har vi indenfor det sidste år haft Klynge, Thor, Gojani/Vigen, Oggesen (til dels), Kaalund og senest Mattson. Dertil kommer talenterne Nichlas Holm Pedersen, Anders Dahl og Oskar Boesen, som ikke alle er helt definerede i deres pladser, men som alle vel kan tage en 8'er, subsidiært en 10 (måske mest rent Boesen som 8'er) - ret mig, hvis jeg tager fejl, men Transfermarkt placerer dem også der.
Hvis jeg skal prøve at rangordne ovenstående og iøvrigt antager, at Vigen ikke får forlænget, så er Klynge, Thor og Mattson førstevalgene til de to pladser alt efter dagsform og hvor fysisk udtryk vi skal have og dernæst talenterne til indhop. Oggesen er for mig en puslespilsbrik, som kan løse masser af problemer ved skader flere steder på banen og rar at have, men jeg ser ham ikke som oplagt til en 8-startplads i næste sæson. Kaalund er mere ren substitut på pladsen.
Hvis man samtidig tænker på, hvor mange spillere KN vil have til at dække de pladser, så skal vi helst beholde Thor, selv hvis der kommer en mere ind. Og så er jeg iøvrigt ikke i stand til at vurdere, hvor langt talenterne er til egentligt at kunne blive en faktor, men jeg vil hellere have dem ind over, end endnu en trupspiller.
Skal vi bygge på med en udefrakommende, så må det være Kaalund (sammen med Vigen), som vi siger farvel til og så iøvrigt overveje udleje til 1. division af Dahl eller Boesen. Men det vil skærpe konkurrencen i toppen.
6 mio. eller mere vil dog også være et fint nok salg, men ikke så jeg ligefrem jubler, når man tænker på, at AaB gav 5 mio for Kasper Jørgensen i Lyngby, GF gav 6,5 for Patrick Olsen i sin tid osv.
Det bliver iøvrigt spændende at følge talenterne netop på midtbanen, de ser gode ud og især Boesen synes jeg er sindssygt spændende!