Jeg kommer lige med noget, som de unge vist kalder for et “hot take” nu om dage.
Jeg tror, vi har bedre muligheder for point hjemme mod FCK end ude mod OB.
At vi mangler Østrøm mod OB kan komme til at gøre max ondt på os. Men han er tilbage mod FCK. Måske har vi også AP tilbage mod FCK. Og han er sgu nok bedre end Stüker.
Men den helt store ting for mig er FCK’s pokalfinale i egen hule mod FCM fire dage efter kampen mod os.
Den kan gøre, at de sparer spillere. Og selv for dem vil det næsten være umenneskeligt ikke at have hovedet ret meget henne på den kamp. Titlen kan ikke redde deres sæson. Men den kan bringe dem et langt stykke. Og mon ikke også, de er helt vilde for at slå rivalerne fra FCM, også for at markere sig ift. deres indbyrdes styrkeforhold.
Er de endda sikre på 7. pladsen inden kampen, så tror jeg, vi har en gylden mulighed for endnu en sejr over FCK.
Det kuriøse er så, at vi selv spiller en afgørende rolle i at sikre 7. pladsen for FCK, inden de møder os. Vi skal blot ha point mod OB samtidig med, at FCK selv vinder deres mod Fredericia.