ninjamunk
Det er klart, at kommunikationsmæssigt, så vil man i en organisation helst have en stram og styret udadvendt kommunikation og i det lys, så kan man kritisere Callum, men jeg synes faktisk, at det er forfriskende. Og man skal ikke gøre mere ud af det eller lægge mere i det. Jeg ser det ikke som en egentlig splittelse eller et forsøg på at tale sig væk, men snarere som et tegn på en ung mand med et stort fighterhjerte, som måske ikke kender den midtjyske/silkeborgske underspillen. Det er kun fedt, at vi har ærgerrige spillere og noget af det, som jeg har savnet lidt fra Callum er et større ansvar og fandenivoldskhed på banen, der kan dette måske løfte udtrykket og gøre, at han får en større rolle i truppen. I det lys synes jeg egentligt også, at KMs svar udadtil var fint med et fokus på, at vi har opnået resultater og stadig går efter det. Jeg kan så frygte, hvis det sætter sig negativt indadtil og han bliver klapset af. Vi skal tværtimod vende det og sige, så løfter du dig også kammerat!
Og ja, jeg savnede også lidt større selvbevidsthed/ambition i strategien uden, at der skulle gå Herning i den. Tidligere var der en eller anden formulering om at øge spillebudgettet og lægge os op i midterfeltet (uden at jeg kan huske, hvordan det præcist var), men det er væk nu. Her kunne man have formuleret noget a la, at vi skal være klubben, der kan drille de store, turde holde på de bedste spillere lidt længere og løfte os ift. sammenlignelige klubber. Hvordan det så skal formuleres, må være op til debat. En måde at gøre det på kunne være at række bagud og anerkende de opnåede resultater: "I den forløbne strategi-periode har SIF opnået flotte resultater med en pokaltitel, to pokalfinaler, europæisk kvalifikation i 3 ud af de sidste 4 sæsoner, samt deltagelse i medaljeslutspillet i 2 (3?) sæsoner. Ambitionen for den kommende strategi-periode er at sikre fortsatte resultater og oplevelser til alle SIF-fans blandt de bedste hold i Danmark".
På den måde er det så fluffy, at det ikke er en fiasko uden fornyet sølvtøj, men vi taler os heller ikke længere ned end det hidtil opnåede, og det oplever jeg, at vi gør i den nye strategi med blot at være kontinuerligt superligahold.