1. halvleg: Silkeborg dominerede chancerne - men McCrorie holdt Esbjerg inde i kampen
Opgøret fik en hektisk indledning, hvor Esbjerg allerede i de første minutter skabte to kæmpe chancer på hovedstød. Begge gange slap Silkeborg IF med skrækken, inden hjemmeholdet for alvor fik sat sit eget præg på kampen.
Kort efter blev Tonni Adamsen sendt alene igennem på en stikning i dybden, men Esbjerg-keeper McCrorie reddede flot. Bolden dansede på målstregen, men ville akkurat ikke over. Få minutter senere var Jens Martin Gammelby også tæt på, men hans afslutning gik direkte på målmanden.
Efter et kvarters spil blev Adamsen igen bragt i scene, denne gang efter en fin frispilning fra Callum McCowatt. Angriberen forsøgte sig med et lob, men igen havde McCrorie svaret. Kort efter spillede Rami Al Hajj Sofus Berger fri fra en spids vinkel, men afslutningen voldte ingen problemer for Esbjerg-keeperen.
Midt i halvlegen fortsatte SIF med at producere chancer. Adamsen afsluttede endnu en gang lige på målmanden, Berger fulgte op, men uden held. Få minutter senere blev McCrorie igen testet, da McCowatt fandt Adamsen i dybden, men afslutningen manglede skarphed.
Efter 35 minutter fik Esbjerg en sjælden kontra, som endte med et langskud fra distancen. Nicolai Larsen var dog vågen og fik pareret til hjørnespark.
Kort før pausen skabte Silkeborg endnu en stor mulighed. Rami Al Hajj og McCowatt kombinerede flot, og new zealænderen sendte Al Hajj i dybden, men afslutningen strøg lige forbi stolpen. Dermed gik holdene til pause uden scoringer, trods et markant SIF-overtag i chancer.