Hej alle sammen,
Jeg har i noget tid arbejdet på et personligt projekt, som jeg nu gerne vil dele med jer her på forum – især til jer, der elsker Silkeborg IF, statistik, og lidt fodboldnørderi 📊
Jeg har lavet en database, hvor jeg har rangeret alle spillere, der har spillet Superligakampe for Silkeborg IF – altså kun Superligaen, fra ligaens start i 1991 og frem til dags dato.
Listen kalder jeg "SILKEBORG LEGENDE LISTEN".
Hvordan fungerer det?
Hver spiller får point baseret på hele 121 forskellige parametre, herunder fx:
Antal kampe
Mål
Assists
Røde/gule kort
Straffespark (scoret, brændt)
Clean sheets (for målmænd)
Sejrer og nederlag
Og en masse andet sjovt og nørdet
Listen bliver opdateret efter hver kamp, så den altid er helt frisk!
Random facts & historik
Udover selve ranglisten, vil jeg også begynde at poste små "Random SIF-facts" – fx:
Hver gang en spiller scorer hattrick, laver jeg et tilbageblik på, hvem der har gjort det før.
Når en debutant får minutter, kigger jeg på, hvor han ligger historisk i debutalder, position, mm.
Når en spiller rammer milepæle (50, 100, 150 kampe osv.)
Eller måske hvem der har fået flest røde kort mod en bestemt modstander
📅 Kampdags-statistik
Inden hver kamp poster jeg også lidt statistik om Silkeborg-spillere mod den konkrete modstander, fx:
Topscorere mod holdet
Flest kampe mod modstanderen
Målmænd med flest clean sheets
Specielle øjeblikke i historikken
Jeg håber, I har lyst til at følge med og nørde lidt med.
Jeg smider første opdatering her i tråden snart – og så tager vi den derfra!
(Skriv endelig hvis I har ideer til statistik, I gerne vil se – eller selv sidder med nørdede data!)
Jeg poster også på bluesky under @sif-legendelisten.bsky.social