danieljohns
Jeg kan jo ikke kigge ind i stabens hoveder, men med det tætte kampprogram, så har de nærmest været i en permanent tilstand af restitutionstræning og taktiske forberedelser. Det vil sige, at den tekniske og relationelle træning har været minimal, indøvelser af diverse mønstre og figurer på banen, dødbolde osv. ligeså.
Jeg formoder, at de har brugt meget tid på at evaluere efteråret og arbejde fremadrettet med nye ideer, så de forhåbentligt kan løfte sig via træning, hvilket jo er en af Kents kæpheste. Det er også her, at dem lidt udenfor startelleveren kan lægge på og byde sig til. Så alt i alt tror jeg ikke, at de har haft det specielt hårdt fysisk og er blevet mere slidte, men derimod udnyttet tiden fornuftigt og så kommer ferien i den mørkeste tid sammen med familien, så foråret ikke bliver for langt heller. Det giver fint mening for mig!