Det er svært at forestille sig et centralt forsvar der ser anderledes ud end det du skitserer her Joe. Det er lidt uhyggeligt at vi hverken har Rødin, Busch eller Priesborg klar. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys skulle man have forlænget et halvt år med Thelander, men jeg må indrømme at jeg aldrig så for mig at vi skulle få brug for 6. valget. Om Laustsen er klar kan jeg have mine tvivl om, men fortjent at han kommer op og deltager.
Hvis en af de centrale forsvarer bliver skadet tror jeg dog, at man rykker Pelle ned inden man overvejer Laustsen. Måske man endda også vælger Gammelby centralt og Lorents på højre back inden Laustsen kommer på tale...
Jeg er i øvrigt helt enig i din forventede startopstilling. Hvis Freundlich var lidt længere fremme efter sin skade kunne han måske have knebet sig ind i midtbanen, men det tror jeg ikke er tilfældet, og Mads Larsen har spillet fint på det seneste.
Mit bud er at vi spiller uafgjort i Lyngby - og taber med en enkelt pind i Brøndby, hvor Busch starter inde.