Hej Tor,
Vi er mange, der elsker Silkeborg IF og har stor passion for klubben – det gælder også dig, og det anerkender jeg fuldt ud.
Men du har igen valgt at sende indlæg ud i en lang offentlig rundsending til medier, klub, ledelse og nu endda politiet – uden overhovedet at engagere dig i de svar og henvendelser, du får her på SIF4ever.dk.
Det er ikke en holdbar måde at deltage i et debatforum på.
Du har over 4200 indlæg herinde, men har ikke reelt deltaget i en debat eller svaret i en tråd siden april 2024. Såvidt jeg lige kan se
I stedet opretter du hele tiden nye tråde – ofte om det samme – fyldt med emojis, hjerter og gentagelser, som ødelægger forumstrukturen og debatkulturen for alle andre.
SIF4ever.dk er et privat forum, som jeg har drevet gratis siden 2001, og jeg forbeholder mig retten til at moderere og slette, når ting kører af sporet. Det her er desværre et af de tilfælde.
Vi skal kunne diskutere alt omkring SIF – også kritisk – men det kræver, at man engagerer sig i dialogen og respekterer både platformen og fællesskabet.
Så jeg beder dig nu meget direkte igen:
Stop med at oprette nye tråde om de samme emner. Start med at deltage i de debatter, du selv har startet. Og lad være med at bruge forummet som afsæt til lange rundmails uden kontekst eller forankring i selve debatten her.
Mvh
Jesper Johannesen
Administrator