Kære venner,
Der er noget magisk ved SIF ❤️
Duften af græsset før kampen på det gamle Silkeborg Stadion.
Lyden af Leo.
Pewi. Orla Madsen.
Den gamle tribune - dengang det kostede 20 kr. at få lov at sidde på træbænkene.
Kioskvognen der dovent møvede sig frem langs atletikbanen langs bandereklamerne og de forventningsfulde børn der bøjede sig fremover med mønter i hånden. Neptuns appelsinvand med appelsinkød svømmende på bunden af flasken..og en pose matador mix..
Puster du noget kunstigt op fjerner du magien.
Ingvar Johansen, Knud murers søn. Hans Erfurt. Wauuu..
Alle mønterne på indgangsdisken og lyden ad den tunge 'svingdørstæller' på Silkeborg Stadion..
Det første syn af avisens reportage og billeder i Midtjyllands Avis dagen efter en sejr var ubeskrivelig til lyden af avispapirets knitren.
Undertegnede drog senere til München i praktik et år - og måtte tålmodigt vente til onsdagene med at købe magasinet 'Kicker' for at læse resultaterne fra Superligaen. Det kriblede gevaldigt med spænding i maven da side 44 blev slået op under 'International'..
Det gamle stadion dannede en smuk og speciel ramme om SIFs kampe uanset om det var 3. division, 2. division eller 1. division.
Vi var sammen om noget særligt. Dét var essensen. Og man hvilede i, at klubben var Silkeborg og Silkeborg var klubben. Det var også nemt for spillerne at identificere sig med.
Det var et fast holdepunkt i ens bevidsthed. Det var vigtigt for følelsen af sammenhold og samhørighed. Dét vi står sammen om er krystalklar. Som duften af søernes overflade en diset råkold morgen i November. Som duften af skovens bund og træernes liv.
Dét er Silkeborg.
Vi kan ikke sælge det. Det er ikke til salg.
Hvis man ikke forstår det er man ikke født her.
SIF rækker langt ud over spillet på banen, række og resultattavlen. SIF er som en stor ven - en ven der vækker din indre 6-årige dreng/pige uanset alder. Det er en del af lokalsamfundets lykke.
Hvad var Silkeborg uden Hjejlen ?
Hvad var Silkeborg uden Himmelbjerget ?
SIF er en kulturskat der ikke kan prisfastsættes med penge.
SIF er ikke en forretning. SIF er en ånd der går 107 år tilbage til 26. April 1917.
Man kalder nedladende årene fra 1994 til 2001 de 'syv fede år'. For de fleste af os var det de 'syv fantastiske år'...
Nok holdt økonomien ikke til det. Men mon ikke vi som by havde stået sammen og overlevet strabadserne uden de nuværende ejere. Absolut. Ingen tvivl. Det havde været en barsk omgang og dyre lærepenge. Men vi havde overlevet. Ingen tvivl. Ingen tvivl. For ånden var stærk. Fællesskabsfølelsen var af et materiale der ikke kan købes for penge.
Den er der endnu. Omend SIF siden 2001 aldrig blev helt sig selv.
Dét har vi chancen for nu.
At få SIF flyttet tilbage på lokale hænder dér hvor SIF hører hjemme. Vi er alt for patriotiske og lokalbevidste her på vores smukke egn til at overdrage, end sige, overgive os til udenbys kapitalspekulation.
Hvis byens 5 største virksomheder, 100 private investorer og 100.000 af vi andre købte en SIF Folkeaktie - ville mareridtet ophøre.
Det skal indgraveres i Silkeborg IFs Grundlov Anno 1917 med mejsel i en stor sten at vores ALLES hjertebarn til tid og evighed skal forblive på lokale hænder!
Vi har til Onsdag d. 11. November kl. 17.00 til at skrue tingene rigtigt sammen.
Midt i Danmarks hjerte ligger der en by.
Den har attraktioner og et verdens-ry.
Tæt ved Himmelbjerget og ved skov og vand.
Møder du så byen, du ej glemme kan.
Silkeborg, i regn og slud og blæst
Silkeborg, i solskin er du bedst
Silkeborg, du er vidunderlig
Skønnest er dog din ildregatta-tid.
https://youtu.be/T_dr2Q7latM?si=LPk2Xk3ztU_qSSAm
Med venlig hilsen
1917SIF
❤️❤️❤️